Her sælger jyderne deres huse hurtigst

Udgivet den 21-02-2017  |  kl. 06:00  |  

Åen by CC BY-SA 3.0

Har du skålet på et boligsalg ved Åen eller i Gaden i 2016, så har du været med til at vinde det jyske mesterskab. Aarhus og Aalborg ligger nemlig helt i top på listen over jyske kommuner med kortest salgstid på huse sidste år.

De gennemsnitlige salgstider i de to byer er næsten identiske på 113 og 114 dage. Det viser tal fra Boligsidens Markedsindeks for januar 2017.

"Aarhus og Aalborg huser de store uddannelsesinstitutioner i det jyske, og det tiltrækker en masse unge mennesker, hvoraf mange bliver og etablerer sig efter studietiden. Dét mønster sammenholdt med at de to byer tilbyder en stor diversitet i jobtyper, skaber en naturligt høj efterspørgsel på boliger, som vi kan aflæse i salgstiderne for huse," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Største fald i Billund
Det er imidlertid ikke kun beboerne i Smilets By og Dobbelt A, der kan glæde sig over lave salgstider. Af de 10 jyske kommuner med lavest salgstid har Billund og Skanderborg oplevet de største fald.

"Billund Kommune er for længst kommet på Danmarkskortet med lufthavn og Lego. Udfordringen har været at holde på de unge i kommunen, og det har de forbedret mulighederne for med Campus Grindsted, hvor kommunens unge i højere grad vælger en lokal ungdomsuddannelse i stedet for at tage til Vejle."

"I Skanderborg Kommune har de fokus på at holde på og tiltrække unge familier. Salgstiden kan være et udtryk for, at det er lykkedes. Vi ser i hvert fald i for eksempel Ry, at man forventer stor befolkningstilvækst de næste år. Og så er der mange, der kender Skanderborg Festival og måske i den forbindelse har set, hvor flot natur området kan byde på," siger Birgit Daetz.

I forhold til januar 2016 er salgstiden i Horsens Kommune i januar steget med 10 procent, og den er dermed faldet fra tredje- til niendepladsen.

Top 10 over jyske kommuner med lavest salgstid i januar 2017

Kommune Dage Ændring i forhold til januar 2016 (i %)
1. Aarhus Kommune 113 -3 %
2. Aalborg Kommune 114 +6 %
3. Esbjerg Kommune 132 -20 %
4. Skanderborg Kommune 140 -25 %
5. Fredericia Kommune 153 -6 %
6. Herning Kommune 159 -9 %
7. Randers Kommune 165 -20 %
8. Billund Kommune 165 -30 %
9. Horsens Kommune 171 +10 %
10. Favrskov Kommune 179 -6 %

Højeste salgstid i Varde
Mens salgstiderne i Aarhus og Aalborg er de laveste i Jylland, er der fire jyske kommuner, der har en salgstid på over 300 dage. De ligger alle i et vestjysk bælte fra Thisted i nord, over Lemvig og Struer, til Varde i syd.

Kommune Dage Ændring i forhold til januar 2016 (i %)
1. Varde Kommune 328 +32 %
2. Struer Kommune 321 +39 %
3. Thisted Kommune 318 +37 %
4. Lemvig Kommune 301 -12 %

Foto: CC BY-SA 3.0

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal