H+H dropper gasafdækning og sigter efter fremgang efter hårdt 2023

Udgivet den 06-03-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

H+H International går efter en klar forbedring i toplinjen og fremgang i driftsresultatet i år efter et meget vanskeligt 2023, hvor svære markedsvilkår tvang selskabet til fabrikslukninger og fyringer og betød faldende omsætning og et stort underskud.

Det fremgår af årsregnskabet for 2023, der er offentliggjort før tid tirsdag aften, idet H+H har valgt at droppe fastpriskontrakter for gas, der blev indgået i sommeren 2022 på grund af massive udsving i priserne.

Det medfører et engangstab på 95 mio. kr. og har derfor udløst en tidligere offentliggørelse af regnskabet, der først skulle være landet onsdag.

Den særlige post dækker forskellen mellem markedsprisen og den faste pris i den kontrakt, der nu afvikles, og vil blive bogført i første kvartal, oplyser H+H.

Renset for tabet ser koncernen dog tegn på klare forbedringer og venter et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 50-150 mio. kr. i år.

Dermed er midtpunktet 100 mio. kr., hvilket vil være en forbedring fra de 57 mio. kr., der blev resultatet af 2023.

Også på toplinjen, hvor H+H havde en negativ organisk vækst på hele 25 pct. sidste år, er der store forbedringer i vente.

Her ser porebetonproducenten en omsætningsvækst på minus 5 til plus 5 pct. i år - målt i lokale valutaer.

Det skal nås via blandt andet god prisdisciplin på nøglemarkederne og en byggeaktivitet på niveau med sidste år.

Markedet er dog fortsat udfordret af de høje renteniveauer og dermed svære finansieringsbetingelser, der sætter byggesektoren under pres.

Men der er lys for enden af tunnelen, lyder det fra ledelsen hos H+H.

- Vi venter, at det udfordrende makroøkonomiske miljø vil forblive ind i 2024. En stabilisering af renterne eller implementeringen af støtteprogrammer fra regeringer er begge essentielle for, at markederne kan ændre sig. Men efterspørgslen på boliger forbliver stærk på tværs af alle vores markeder, og det er et spørgsmål om tid, før vi ser en stigning i boligkøbene igen, siger Jörg Brinkmann, der er administrerende direktør for H+H, i regnskabet.

Tabel for H+H Internationals regnskab for fjerde kvartal og hele 2023:

Mio. kr. Q4 2023 Q4 2022 FY 2023 FY 2022
Omsætning 601 810 2672 3604
EBITDA før særlige poster 32 111 244 657
EBIT før særlige poster -15 58 57 455
EBIT N/A 44 -230 413
Resultat før skat N/A 41 -283 398
Nettoresultat -109 34 -246 317
Udbytte per aktie (kr.) - - 0 0

H+H Internationals forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved FY 2023
Omsætningsvækst lokal valuta (%) -5 til +5
EBIT før særlige poster 50-150

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag