Hvordan køber vi bolig, når vi ikke har lige mange penge?

Selvom du er gift, er det aldrig ligegyldigt, hvem der står på skødet, når du køber bolig. Men der kan være gode grunde til, at det kun er dig eller din partner, der står som ejer af boligen. Til at starte på gælder det om at vide, hvor du skal søge hjælp.

”De fleste er i kontakt med en bank i forbindelse med boligkøbet. Bankens job er at sikre, at familiens samlede økonomi kan hænge sammen med boligkøbet, men typisk blander banken sig ikke i parforholdets indbyrdes økonomi, så længe der samlet set er penge nok til købet. Har man som par forskellige økonomiske forudsætninger – fx hvis den ene har gæld og den anden bringer en formue med ind i købet, er det en god ide at få en advokat med på banen”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirktør for Boligsiden.dk.

Familieadvokat Helle Larsen er den, der rager kastanjerne ud af ilden for par, der ikke har haft styr på den indbyrdes økonomi, inden de skrev under på købsaftalen, men hun tager helst snakken med parrene inden købet, så problemerne slet ikke opstår.

Huset kan holdes væk fra kreditorerne

Et boligkøb kan være komplekst, selvom man er gift og har formuefællesskab. I flere ægteskaber er det kun den ene, der har gæld, og det kan forstyrre det fælles boligkøb, hvis kreditorerne en dag banker på døren.

”Hvis ægteparret Søren og Mette gerne vil købe hus og har almindeligt formuefællesskab, kan det være et problem, at Søren har en gammel studiegæld og også har yderligere gæld, fordi han tabte penge på et tidligere boligsalg. Hvis både Søren og Mette står som ejer af det nye hus, kan Sørens gamle kreditorer foretage udlæg i Sørens andel af huset. Et sådan udlæg kan betyde, at familien bliver stavnsbundet til huset, og at Sørens kreditorer kan anmode om tvangsauktion af Sørens andel af huset”, forklarer Heller Larsen og fortsætter:

”I det her tilfælde er det ikke en god ide, at begge står på skødet. Hvis realkreditinstitut og bank kræver, at både Søren og Mette skal hæfte for lånene til anskaffelse af huset, så bør Søren og Mette sikre sig god uvildig rådgivning om, hvilke muligheder de har, og hvordan konsekvenserne af deres valg vil være på kort og langt sigt”.

Hvis kun den ene skyder penge i huset

I tilfældet med Søren og Mette handlede det om at sikre den fælles bolig mod Sørens kreditorer. Et andet typisk scenarie er, at kun den ene part har en større sum penge at skyde i bolighandlen.

Som eksempel kan vi tage Louise og Mads, der er gift. Mads har lige arvet 500.000 kroner, som ikke er gjort til særeje, og de vil gerne købe et hus sammen. De finder et hus til tre millioner kroner, men vil gerne sidde så billigt som muligt, og derfor bruge de Mads’ 500.000 kroner til udbetalingen.

”Hvis de skal være lige om huset og altså eje halvdelen hver, fordi de begge skal betale det samme til den løbende drift, har parret forskellige muligheder, nu hvor Mads har lagt de ekstra 500.000 kroner. Mads kan låne Louise 250.000 kroner og udarbejde et gældsbrev, så de indskyder samme beløb i huset. De kan udarbejde en samejeaftale og eventuelt en ægtepagt og testamente, hvor de aftaler, hvad der skal ske med de 500.000 kroner, hvis de går fra hinanden, eller hvis den ene dør”, siger Helle Larsen, og fortsætter:

”Hvis Mads og Louise i stedet vælger at lade Mads eje to tredjedele af huset, fordi Mads har indskudt mere end Louise, vil friværdien ikke tilfalde parret lige, og der vil også være en række andre konsekvenser i forhold til hæftelse og skat, som parret skal tænke igennem”, forklarer Helle Larsen.

Din, min og vores økonomi

Hvis du flytter ind i din ægtefælle eller samlevers bolig, og du begynder at betale til de løbende udgifter, eller du ønsker at skyde et større beløb i boligen, så har du også brug for rådgivning om, hvilke rettigheder du har i forhold til beløbet, og hvordan du sikrer dig.

Det bedste er at være i god tid og få styr på det hele, inden du begynder at betale, eller I køber bolig sammen.

Fakta: Vidste du…

Undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk

Adspurgt om, hvem der står på skødet, svarer dem, der bor i ejerbolig, at:

• 5 % ikke står på skødet på deres ejerbolig
• 2 % ikke ved, om de står på skødet på deres ejerbolig
• 87 % står på skødet
• 6 % bor i ejerbolig men står ikke på skødet, da det er partnerens bolig
• 1% andet

Adspurgt om, hvem der betaler boligudgifterne i parforholdet, svarer dem, der lever i parforhold, at:

• 54 % betaler lige meget
• 32 % den, der tjener mest, der betaler mest
• 12 % det er kun den ene, der betaler
• 2 % ved ikke

Bemærk: tallene er afrundede