Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S

Udgivet den 20-03-2018  |  kl. 20:22  |  

Silkeborg, 2018-03-20 21:22 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Jyske Bank A/S afholder ekstraordinær generalforsamling tirsdag, den 17. april 2018, kl. 10.00 på adressen Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg.

 

På bankens ordinære generalforsamling den 20. marts 2018 blev forslagene til vedtægtsændringer vedtaget. Dog var mindst 90 % af aktiekapitalen med stemmeret ikke repræsenteret på generalforsamlingen, hvorfor en endelig vedtagelse af de stillede forslag forudsætter vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling.

 

DAGSORDEN til behandling og endelig vedtagelse.

 

 

1 Behandling af fremkomne forslag fremsat af bestyrelsen:
  1 Ændring af vedtægternes § 14, stk. 5 til "Valgbar til repræsentantskabet er personlige navnenoterede aktionærer i banken, som er myndige og har rådighed over deres bo. "
  2 Ændring af vedtægternes § 15, stk. 5 til "Generalforsamlingen fastsætter honoraret for medlemmerne af repræsentantskabet og for ledelseshverv i repræsentantskabet. "
  3 Vedtægternes § 15, stk. 6, 1. pkt. udgår.
  4 Ny § 16, stk. 9 i vedtægterne med følgende ordlyd "Generalforsamlingen fastsætter honoraret for medlemmerne af bestyrelsen og for ledelseshverv i bestyrelsen. "
  5 Vedtægternes § 18, stk. 2 udgår.
Som følge heraf bliver §§ 18, stk. 3 og 4 herefter til §§ 18, stk. 2 og 3.
2   Bestyrelsen foreslår i tilknytning til de foreslåede vedtægtsændringer, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at foretage de ændringer, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med vedtægternes registrering.

 

 

Henvisning til Jyske Banks hjemmeside for yderligere oplysninger

Hvor der i indkaldelsen henvises til bankens hjemmeside for yderligere informationer, kan dette link benyttes: www.jyskebank.dk/ir/generalforsamlinger.

 

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Jyske Banks aktiekapital udgør kr. 891.590.440 fordelt på aktier á nominelt kr. 10. Hvert aktiebeløb på kr. 10 giver 1 stemme. 4.000 stemmer er dog det højeste antal stemmer, nogen aktionær kan afgive på egne vegne. Stemmeret kan kun udøves af aktionærer eller disses fuldmægtige. For at kunne udøve stemmeretten på en aktie, skal aktien senest på registreringsdatoen, som er den 10. april 2018, være noteret på navn i bankens ejerbog, eller adkomsten til aktien skal inden for samme tidsfrist være anmeldt og dokumenteret over for banken.

 

Fuldmagt og brevstemme

Aktionærer kan fra den 23. marts til den 13. april 2018 afgive instruktionsfuldmagt, fuldmagt til bankens bestyrelse eller til tredjemand enten elektronisk eller ved brug af blanket.

 

Aktionærer kan møde og afgive stemme på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

 

Aktionærer kan endvidere fra den 23. marts til den 16. april 2018, kl. 10.00, afgive brevstemme enten elektronisk eller ved brug af blanket.

 

Afgivelse af elektronisk fuldmagt eller brevstemme kan ske på InvestorPortalen via bankens hjemmeside. Blanket til brug for afgivelse af fuldmagt eller brevstemme kan enten rekvireres i en af bankens afdelinger eller hentes på bankens hjemmeside. Såfremt blanketten anvendes, kan den udfyldte og underskrevne blanket sendes pr. post til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk. Blanketten skal være VP Investor Services A/S i hænde inden ovennævnte fristers udløb, ligesom afgivelse af elektronisk fuldmagt eller brevstemme skal være sket inden for samme frister.

 

Kontoførende pengeinstitut

Jyske Banks aktionærer kan vælge Jyske Bank A/S som kontoførende institut med henblik på at få udøvet de finansielle rettigheder gennem Jyske Bank A/S.

 

Spørgsmål fra aktionærer

Aktionærer kan skriftligt stille spørgsmål om dagsordenens punkter eller til bankens stilling i øvrigt. Spørgsmål sendes til Jyske Bank A/S, Juridisk afdeling, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg, eller på mail til Juridisk@jyskebank.dk. Spørgsmål og svar vil blive præsenteret på generalforsamlingen. På generalforsamlingen vil ledelsen ligeledes besvare spørgsmål fra aktionærerne om forhold af betydning for bankens stilling samt spørgsmål til behandling på generalforsamlingen.

 

Yderligere oplysninger

Følgende dokumenter kan hentes på www.jyskebank.dk eller rekvireres i bankens afdelinger fra den 23. marts 2018:

1. Indkaldelsen.

2. Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.

3. Dagsordenen og de fuldstændige forslag, herunder forslag til nye vedtægter.

4. De formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev.

 

Adgangskort

Aktionærer, der ønsker at deltage i og afgive deres stemme på generalforsamlingen, skal have et adgangskort. Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles på InvestorPortalen via bankens hjemmeside eller i bankens afdelinger fra den 23. marts 2018 og skal være bestilt senest den 13. april 2018.

 

Jyske Bank vil som i forbindelse med den ordinære generalforsamling sende adgangskort ud via e-mail. Dette kræver dog, at du registrerer din e-mail adresse på InvestorPortalen, når du bestiller adgangskortet. Efter tilmelding vil du modtage et elektronisk adgangskort, som du blot kan vise på din smartphone eller tablet, når du møder op til generalforsamlingen. Medmindre du har afgivet fuldmagt, vil du ved fremvisning af adgangskortet få udleveret din stemmeseddel. Såfremt du ved bestilling af adgangskort ikke vælger at modtage dette via e-mail, vil du i stedet modtage det med posten.

 

For god ordens skyld henledes opmærksomheden på, at der ikke kan påregnes noget traktement i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling.

 

 

Silkeborg, den 20. marts 2018

Bestyrelsen

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse 20180320 EOG.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal