Japan vil foreslå dannelsen af nyt internationalt stabiliseringsorgan på næste G7-møde

Udgivet den 09-01-1998  |  kl. 12:31  |  

Washington--9.januar--NetPosten--Japan har foreslået dannelsen af en international institution, der skal stabilisere investeringer og kreditter i et forsøg på at forhindre kapital i at strømme ud fra udviklingslande, der er ramt af finansielle kriser, siger en international monetær kilde ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo.

Kilden siger, at Eisuke Sakakibara, Japans vice-finansminister for internationale affærer, kom med forslaget på et møde i Washingtin med den amerikanske vice-finansminister Lawrence Summers og IMF's generaldirektør Michel Camdessus.

Kilden citeres for at sige, at Summers og Camdessus "ikke reagerede klart, men viste interesse", idet udstrømning af privat kapital har forværret den nuværende asiatiske uro.

Japan har i sinde at bringe forslaget op på de næste G7-møder i februar og april, siger kilden.

Udgivet af: NPinvestordk