Jyske Bank sænker kursmål på Rockwool forud for regnskab

Udgivet den 16-11-2023  |  kl. 10:05  |  

Rockwool får sænket sit kursmål hos Jyske Bank forud for sit regnskab i næste uge. Banken venter blandt andet bedring i volumenvæksten, og at Rockwool vil styre igennem det lavere aktivitetsniveau.

Det vurderer Janne Vincent Kjær, der er analytiker i Jyske Bank.

- På kort sigt ser vi en risiko for, at de kraftigt stigende materialepriser vil påvirke aktivitetsniveauet negativt, hvor særligt nybygningsaktiviteten forventes at blive hårdt ramt. På længere sigt vil efterspørgslen på isoleringsprodukter være understøttet af et øget fokus på energieffektivitet, skriver Janne Vincent Kjær i en analyse af Rockwool-aktien.

Kursmål skæres med 100 kr. og lyder nu på 2150 kr.

- Vi forventer, at nybygningsaktiviteten forsat vil være hårdt ramt af de stigende renter, hvilket er understøttet af de seneste tal fra både Europa og USA, hvor antallet af byggetilladelser fortsætter med at falde, skriver Janne Vincent Kjær.

Høje renter sætter en stopklods for nybygningsaktiviteten, og værst står det til i Europa, hvor der er tale om solide tocifrede fald i både Frankrig og Tyskland.

- Vi forventer dog, at Rockwool vil fastholde forventningen om et fald i omsætningen op op imod 10 pct. i lokal valuta i 2023, skriver Janne Vincent Kjær.

Det skal også ses i lyset af, at sammenligningstallene bliver væsentligt lettere at leve op til, når man ser ind i andet halvår, hvor volumen sidste år gik kraftigt tilbage, understreger hun.

- Vi forventer således, at volumenfaldet har peaket og ser mulighed for en langsom, men gradvis bedring hen over de kommende kvartaler. Vi vil dog ikke sætte næsen op efter et recovery i 2024, da renterne ser ud til at forblive høje i længere tid, skriver Janne Vincent Kjær.

Af analysen fremgår det, at der især vil være fokus på Rockwools salgsudvikling i kvartalsregnskabet.

Jyske Bank forventer, at kvartalsregnskabet vil vise, at salgspriserne holder sig oppe på et nogenlunde stabilt niveau. Det understøttes blandt andet også af tal fra konkurrenten Saint Gobain, der har meldt om en stabil prisudvikling i tredje kvartal.

- Vi kan dog ikke afvise, at der på enkelte markeder kan være et pres på priserne, ligesom prisen på plastskum ser ud til at være faldet kraftigt tilbage drevet af lavere råvarepriser, skriver Janne Vincent Kjær.

Dog venter banken, at Rockwool vil kunne fastholde indtjeningsevnen i tredje kvartal, og Jyske Bank estimerer en EBIT-margin på 14,5 pct.

Jyske Bank gentager sin købsanbefaling.

Rockwool, der aflægger regnskab den 22. november, stiger 1,2 pct. til 1653 kr. torsdag formiddag.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:09 Tirsdagens aktier: Genmab til tops på Novo-forsøgsdata i svagt positivt C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag
16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal