Konverteringsbølge og massefyring hos BRF udløser overarbejde

Udgivet den 22-09-2009  |  kl. 11:03  |  

Torsdag den 27. august afskedigede BRFkredit cirka 80 ud af godt 800 medarbejdere på grund af et faldende marked. Alle afskedigede blev fritstillet, og de færre hænder og hoveder i virksomheden kan nu mærkes.

 

Således har ledelsen i enkelte afdelinger spurgt de resterende medarbejdere, om de er klar til at arbejde over i den allernærmeste fremtid, når konverteringsbølgen for realkreditlån sætter ind.

Det skriver nyhedsbrevet Finans.

 

- Det er klart, at der vil være en periode, hvor man skal tage et ekstra nap, når så mange medarbejdere har forladt virksomheden. Hvis ikke det kunne mærkes, at vi har sagt farvel til et større antal medarbejdere, ville der være noget galt. Men det er indtil videre helt frivilligt, om man vil arbejde over, siger HR-chef Lars Hilberg fra BRFkredit til Nyhedsbrevet Finans.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk