Kunder flygter fra lokalbankerne

Udgivet den 18-09-2008  |  kl. 02:36  |  

De danske bankkunder stoler efter den senere tids megen uro i den internationale og danske banksektor ikke længere på lokalbankerne. Det beretter epn.dk

Kunderne i lokalbankerne er i høj grad begyndt at flytte deres midler i form af indlån over til de større danske banker, som må anses for mindre risikofyldte.

- Der er kunder, der søger ekstra sikker havn i disse tider. Det er vi selvfølgelig glade for, men vi er også lidt kede af situationen branchemæssigt set,« siger Tonny Thierry Andersen, økonomidirektør i Danske Bank.

Der er endnu ikke sat et konkret tal på hvor meget likviditet de tidligere kunder i lokalbankerne har hevet ud, men flugten kan i sidste ende koste lokalbankerne livet, da de i forvejen har svært ved at finde likviditet på de internationale finansmarkeder.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder