Lundbeck afholdt ordinær generalforsamling den 20. marts 2018 på selskabets hjemsted

Udgivet den 20-03-2018  |  kl. 13:01  |  

Valby, Denmark, 2018-03-20 14:01 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Valby, Danmark, 20. marts 2018 - H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at på generalforsamlingen blev bestyrelsens beretning taget til efterretning og årsrapporten blev godkendt.

Forslaget om at der for regnskabsåret 2017 udbetales et udbytte på 61% af årets nettoresultat svarende til DKK 8,00 pr. aktie eller et samlet udbytte på DKK 1.592 millioner, blev vedtaget.

Lars Søren Rasmussen, Lene Skole-Sørensen, Lars Erik Holmqvist og Jeremy Max Levin blev genvalgt til bestyrelsen. Derudover blev Jeffrey Berkowitz og Henrik Andersen valgt til bestyrelsen. Jens Jesper Ovesen stillede ikke op til genvalg. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lars Søren Rasmussen som formand og Lene Skole-Sørensen som næstformand. 

Bestyrelsen for Lundbeck har herefter følgende sammensætning:  

  • Lars Søren Rasmussen (formand)
  • Lene Skole-Sørensen (næstformand)
  • Lars Erik Holmqvist
  • Jeremy Max Levin
  • Jeffrey Berkowitz
  • Henrik Andersen
  • Ludovic Tranholm Otterbein (medarbejdervalgt)
  • Jørn Møller Mayntzhusen (medarbejdervalgt)
  • Rikke Kruse Andreasen (medarbejdervalgt)

I forlængelse af bestyrelsens konstitution konstitueredes Revisionskomitéen, Kompensationskomitéen og Videnskabskomitéen.

Henrik Andersen, Lars Søren Rasmussen og Lars Erik Holmqvist blev valgt som medlemmer af Revisionskomitéen. Lars Søren Rasmussen og Lene Skole-Sørensen blev valgt som medlemmer af Kompensationskomitéen. Jeremy Max Levin, Lene Skole-Sørensen og Jeffrey Berkowitz blev valgt som medlemmer af Videnskabskomitéen.

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vederlag for 2018.

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

Bestyrelsens forslag om at bemyndige bestyrelsen til indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier med en samlet nominel værdi på op til 10 % af aktiekapitalen blev vedtaget. Købskursen for de pågældende aktier må ikke afvige mere end 10 % fra den ved erhvervelsen noterede kurs på Nasdaq Copenhagen A/S.

Generalforsamlingens dirigent blev bemyndiget til at anmelde de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger til Erhvervsstyrelsen.

Der var ikke yderligere på dagsordenen på generalforsamlingen.

På et bestyrelsesmøde afholdt umiddelbart efter generalforsamlingen besluttede bestyrelsen at ændre Lundbecks vedtægter ved at slette visse udløbne warrant programmer og bemyndigelser. De opdaterede vedtægter kan findes på Lundbecks hjemmeside: www.Lundbeck.com.

 

Bestyrelsen

 

Lundbeck kontaktpersoner

Investorer: Presse:
   
Palle Holm Olesen Mads Kronborg
Vice President, Investor Relations Senior Director, Corp. Communication
PALO@lundbeck.com MAVK@lundbeck.com
+45 30 83 24 26 +45 36 43 40 00
   
   

Om H. Lundbeck A/S

H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i psykiatriske og neurologiske lidelser. I mere end 70 år har vi været førende inden for hjerneforskning. Vores primære fokusområde er Alzheimers sygdom, depression, Parkinsons sygdom og skizofreni.

Vores ca. 5.000 medarbejdere i 55 lande arbejder i hele værdikæden lige fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg. Vores udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer i den sene fase, og vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vi har produktionsanlæg i Danmark, Frankrig og Italien. Lundbeck omsatte for DKK 17,2 mia. i 2017 (EUR 2,3 mia. eller USD 2,6 mia.).

For yderligere oplysninger henviser vi til selskabets hjemmeside www.lundbeck.com. Vi er også på Twitter på @Lundbeck.

  

Vedhæftede filer:

DK_PDF.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag