Mærsk / Børsen: Dansk Supermarked i historisk Netto-satsning

Udgivet den 16-08-2012  |  kl. 06:19  |  

Dansk Supermarked planlægger en storstilet Netto satsning i udlandet, der indebærer opførelser af en lang række nye butikker i både Polen, Sverige og Tyskland. Samtidig åbnes også muligheden for at gå ind i nye lande, skriver Børsen torsdag morgen.

- I Polen regner vi med at vokse med minimum 50 nye Netto-butikker om året. Det er mere, end vi har gjort historisk. I Sverige har vi 150 butikker, og der er også plads til langt flere Netto'er. Vi vil vokse organisk i de lande, vi allerede er i, men vi åbner også muligheden for at gå ind i nye lande. Der er et hul i markedet for et stærkt koncept som Netto. I første omgang satser vi kun på Netto i udlandet, mens de to andre kæder Bilka og Føtex, pænt på blive hjemme. Netto er i international klasse og kan gøre det. Føtex og Bilka er de stærkeste inden for deres koncept i Danmark, men de er ikke i europæisk klasse. , forklarer Dansk Supermarkeds nye topchef Per Bank til Børsen torsdag morgen.

Dansk Supermarked frasolgte sidste år sine britiske Netto-butikker, og det har skabt likviditet til en ny satsning uden for landets grænser.

Dansk supermarked, der ejes af A.P. Møller-Mærsk (68 pct.) og F. Salling Holding (32 pct.), har samlet set 1300 butikker fordelt i Danmark, Sverige, Polen og Tyskland.

Udgivet af: Aktiefokus