Mærsk / Flere rateannonceringer fra Hapag-Lloyd

Udgivet den 16-02-2012  |  kl. 08:20  |  

Verdens fjerdestørste containerrederi tyske Hapag-Lloyd meddelte onsdag, at rederiet agter at hæve sine fragtpriser på en række ruter.  

Hapag-Lloyd vil forsøge at indføre en general rateforhøjelse (GRI) mellem den sydamerikanske vestkyst og Østasien på 150 dollar per tyvefodscontainer (teu) fra den 15. marts, mens rederiet ligeledes på denne dato vil forsøge at indføre en GRI på 400 dollar per teu mellem Østasien og Mexico, Centralamerika og den sydamerikanske vestkyst.

Afsluttende meddeles det, at Hapag-Lloyd fra 1. april vil indføre en GRI på 150 dollar per teu på fragt mellem USA og Australien samt New Zealand.

Hapag-Lloyd var det første rederi, som annonceret den store ratestigning på 750 dollar per teu, som ventes helt eller delvist at blive implementeret den 1. marts på fragt fra Asien til Europa.

Hapag-Lloyd har onsdag aflagt regnskab, og en større aktiepost i rederiet har netop skiftet ejerskab.

Udgivet af: Aktiefokus