Mærsk-formand ser med stor usikkerhed på fremtiden efter flere konflikter

Udgivet den 15-03-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Maersk

Robert Mærsk Uggla, der er bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk, er bekymret for fremtiden.

Sådan lyder det fra talerstolen på shippingkoncernens generalforsamling, der er afholdt digitalt torsdag.

Her ser han tilbage på det seneste år, hvor flere konflikter er brudt ud, og hvor den geopolitiske usikkerhed er forværret.

- Geopolitik introducerer nævneværdig usikkerhed for vores gruppes forventninger, lyder det fra formanden.

Han hæfter sig også ved, at mange lande og mange mennesker næste år skal til valg, og det sker med netop fornyet uro i baghovedet.

- Mere end 60 lande, herunder halvdelen af verdens befolkning, vil vælge nye regeringer i år, og det sker samtidig med dyb polarisering og stigende gældsniveauer, siger han.

Og de valg, der skal træffes herefter, kan få stor betydning for global logistik og fragt - og ikke mindst for mange menneskers sikkerhed.

- Vi er bekymrede for den forværrede evne til at løse konflikter fredeligt. Militære konflikter har nået det højeste niveau i årtier. 2023 endte med utallige angreb på skibe i Det Røde Hav, herunder skibe ejet af Mærsk, siger Robert Mærsk Uggla.

I Det Røde Hav har Houthi-bevægelsen siden slutningen af 2023 angrebet kommercielle skibe, hvilket har fået rederierne til at omdirigere deres ruter og sejle den længere tur syd om Afrika. Men allerede inden da var sikkerheden til søs væsentligt forandret.

- Desværre ser vi en forværret sikkerhedssituation i mange dele af verden. Efter flere årtier, hvor der har været relativt roligt og stabilt på de internationale farvande, er søfarten nu blevet mål for længerevarende voldelige angreb. Transporten i Sortehavet har været meget påvirket siden Rusland invaderede Ukraine, og nylige angreb i Det Røde Hav har udfordret de forestillinger, vi længe har haft, om at det er sikkert for shippingindustrien at passere, siger Robert Mærsk Uggla.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder