Mærsk vil fyre 160 i svensk konflikthavn - citat

Udgivet den 20-06-2017  |  kl. 10:03  |  
Maersk Line

Mærsks havneselskab, APM Terminals, vil nedlægge 160 stillinger i containerhavnen i Göteborg. Det skriver avisen Göteborgs-Posten.

Havneselskabet og arbejderne har længe ligget i konflikt i en strid om overenskomster, og på det seneste har medarbejderne været lockoutet af APM Terminals.

APM Terminals har indkaldt til pressemøde klokken 10.30 om "store forandringer" i havnen og vil ikke udtale sig før det, siger kommunikationschef Annika Hilmersson fra APM Terminals i Göteborg til nyhedsbureauet TT.

Selskabet beskæftiger omkring 450 ansatte i havnen, skriver TT. Det har tidligere fyret 30 fastansatte i forbindelse med konflikten.

Konflikten, der har varet siden starten af 2016, bunder blandt andet i, at APM Terminals ikke anerkender havnearbejdernes primære fagforening, Hamnarbetarförbundet, som den rigtige fagforening at tegne overenskomst med.

En offentlig forligsmand skulle have været med til at løse konflikten mellem havnearbejderne og APM Terminals, men det gav heller ikke en løsning, da der blev afholdt omkring 70 møder uden væsentlige skred i forhandlingerne.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:55:01

 
0,00%
 
12:55:01

 
0,00%
 
12:55:01

 
0,00%
 
12:55:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder