Mærsk/CEO: Asien-Europa er hovedproblemet

Udgivet den 23-10-2015  |  kl. 11:18  |  

Nedjusteringen af forventningerne til A.P. Møller-Mærsks containerrederi, Maersk Line, skyldes især Lines vigtigste fart fra Asien til Europa.

- Selv om raterne også er faldet på Stillehavet, så har hovedproblemet været Asien-Europa. Det er selvfølgelig vores vigtigste rute, men det er også der, hvor der er tilføjet mest ny kapacitet ved indsættelse af store skibe, og det er samtidig forværret af meget svag vækst på den rute, siger administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk Nils Smedegaard Andersen.

Den europæiske økonomi synes ellers bedret, og den økonomiske vækst er så småt vendt tilbage. Men de makroøkonomiske vinde har også bragt en ret stor svækkelse af euro over for den kinesiske valuta, yuan, og det kan have medvirket til at påvirke efterspørgselen, påpeger Nils Smedegaard Andersen.

- Vi ved med sikkerhed, at der har været lagernedbringelser i Europa i første halvår, men vi må analysere tallene, før vi kommenterer på tredje kvartal. Men lagernedbringelser og valutaudviklingen kan meget vel være forbundet med hinanden, for sidder du i Europa og ønsker at købe en vare i Kina, så vil du opleve en meget væsentlig prisforhøjelse målt i euro, siger Nils Smedegaard Andersen.

Mærsks nye forventninger til Maersk Line om et underliggende resultat på 1,6 mia. dollar mod tidligere 2,2 mia. dollar tager ifølge Mærsk-chefen højde for, at raterne ikke bedres resten af året.

Maersk Line opnåede i tredje kvartal en gennemsnitlig fragtrate på 2163 dollar per fyrrefodscontainer, FFE, og transporterede omkring 2,4 mio. fyrrefodscontainere i kvartalet, hvilket er lavere end forventet.

Ud over problemerne på Asien-Europa noterer Maersk Line sig også en nedgang i den globale vækst.

- Vi ser en afmatning i den globale økonomi, og det er vi selvfølgelig bekymrede over, men hovedårsagen for ratefaldet for os er situationen på Asien-Europa, siger Mærsk-chefen.

Om det får betydning for de langsigtede udsigter for Maersk Line er endnu for tidligt at sige.

- Vi ser ikke noget generelt negativt ud over, at markedet i øjeblikket er kriseramt. Det har vi set mange gange før inden for containerfragt, når der indsættes en masse ny kapacitet i et marked, som ikke udvikler sig i overensstemmelse med forventningerne. Så vi formoder, at det er noget, der løser sig selv, men vi vil selvfølgelig gennemføre en dybere analyse for at forstå, om det betyder lavere langsigtet vækst, eller om det blot er et bump på vejen, siger Nils Smedegaard Andersen.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  CEO❯ 

Seneste nyheder

16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer