Minister vil slå på tromme for polak-register
Når registret for udlændinge beskæftiget i bl.a. byggeriet (RUT) til nytår bliver gjort mere smidigt og tilgængeligt, søsætter Arbejdstilsynet en informationskampagne for at gøre registret mere kendt blandt såvel danskere som udlændinge.
Det fremgår af udtalelser fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og Arbejdstilsynet til ErhvervsBladet.
Meldingen kommer efter, at Dansk Byggeri har efterlyst øget information, fordi kun seks pct. af danskerne kender til registret ifølge en måling fra YouGov Zapera.