Nordicom: Tegningstilsagn giver lavere rente

Udgivet den 17-06-2010  |  kl. 10:50  |  

Ejendomsselskabet Nordicom har opnået betingede tegningstilsagn for over 50 mio. kr. af den kapitaludvidelse på 100 mio. kr., som ventes gennemført i tredje kvartal.

- I henhold til bankaftalen vil kreditinstitutterne i en periode på 3 år fra og med den 1. januar 2010 fastlåse og sænke renterne på den af bankaftalen omfattede bankgæld henholdsvis bidragssatser på realkreditgæld ligesom løbetiden på den omfattede bankgæld forlænges frem til den 31. december 2012. Løbetiden på koncernens realkreditlån er i forvejen mindst 3 år, skriver Nordicom.  

Ifølge aftalen er Nordicom A/S forpligtet til at gennemføre en kapitaludvidelse på minimum DKK 100 mio. i nettoprovenu senest den 30. september 2010, ligesom der skulle opnås betingede tegningstilsagn for minimum DKK 50 mio. senest den 30. juni 2010.

- I dag er der opnået betingede tegningstilsagn for over DKK 50 mio., hvorfor bankaftalen nu alene er betinget af en kapitaludvidelse på minimum DKK 100 mio. i nettoprovenu senest den 30. september 2010. Selskabet forventer, at kapitaludvidelsen vil blive gennemført i 3. kvartal 2010, skriver Nordicom.

Udgivet af: NPinvestordk