Novo søger om at få fordele på Tresibas indlægsseddel i USA

Udgivet den 29-05-2017  |  kl. 06:34  |  
Novo Nordisk - Insulin

Novo Nordisk har ansøgt de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, om lov til at supplere indlægssedlen for sit langtidsvirkende insulin Tresiba med data fra et stort hjerte-kar-studie med insulinet.

Det fremgår af en meddelelse lørdag.

Hjerte-kar-studiet ved navn Devote opfyldte sit primære mål, idet det viste "ikke-inferiøritet" med hensyn til alvorlige kardiovaskulære hændelser med Tresiba sammenlignet med verdens bedst sælgende insulin, Lantus fra franske Sanofi. Med andre ord er Tresiba lige så sikkert at bruge målt på hjerte-kar-risici.

I studiet viste Tresiba til gengæld fordele i form af en reduktion af alvorlig hypoglykæmi, tilfælde af for lavt blodsukker. Fordelene var statistisk signifikante.

- Risikoen for alvorlig hypoglykæmi er en vigtig årsag til, at mennesker med type 2-diabetes ikke når deres behandlingsmål, siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk.

- Men med resultaterne fra Devote har vi vist, at den stærke kliniske profil for Tresiba fører til en signifikant reduktion i alvorlig hypoglykæmi hos mennesker med type 2-diabetes.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:51:02

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:51:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder