Novozymes nedjusterer igen forventningerne til væksten

Udgivet den 09-10-2019  |  kl. 19:46  |  

Volatile markeder inden for ethanol i USA og globalt landbrug samt stivelsesforretningen inden for føde- og drikkevarer påvirker fortsat omsætningen negativt hos Novozymes.

Derfor venter selskabet nu ikke længere at kunne indfri forventningen om en organisk omsætningsvækst på 1-3 pct. for helåret.

Novozymes justerer derfor sin forventning, så den nu lyder på -2-0 pct. for helåret.

Som følge af den justerede omsætningsforventning venter Novozymes nu en overskudsgrad på 27-28 pct. og en udvikling i årets resultat på -5-0 pct.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet onsdag aften.

- Vores omsætningsudvikling i årets første ni måneder er svagere end ventet, idet vi ser en forværret negativ udvikling inden for ethanol i USA samt i de landbrugsrelaterede dele af vores forretning.

- Til trods for en forsigtig tilgang til den underliggende markedsudvikling er forholdene mere alvorlige end hidtil antaget, siger Peder Holk, administrerende direktør i selskabet, i meddelelsen.

Han tilføjer, at selskabets nye lanceringer såsom blandt andet freshness-teknologien til vaskemidler klarer sig godt.

Novozymes' organiske omsætningsvækst voksede med 1 pct. i tredje kvartal og faldt med 2 pct. i årets første ni måneder.

Det er tredje gang i indeværende år, at Novozymes sænker sine vækstforventninger.

I slutningen af april i forbindelse med selskabets regnskab for første kvartal sænkede Novozymes forventningerne til den organiske vækst, og igen i starten af juni blev prognosen yderligere reduceret. Senest blev prognosen skåret til en organisk salgsvækst på 1-3 pct. fra 3-5 pct.

På samme tid blev overskudsgraden for året reduceret til intervallet 28-29 pct. fra 29-30 pct.

Udsigten for væksten i koncernens årsresultat blev i juni sat ned til 3-8 pct. sammenlignet med 5-10 pct. ved udgangen af april.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer