Nyt K/S internetselskab har skabt stor interesse hos investorer

Udgivet den 29-12-2011  |  kl. 15:55  |  

Nytåret nærmer sig og jagten på interessante investeringsprojekter og skattefradrag er i gang.

I de sidste fire årtier har K/S selskabskonstruktionen med begrænset hæftelse og attraktive skattefradrag været driver for at skabe økonomisk fundament for ejendoms-, skibs- og nu energisektoren. Men på grund af den store usikkerhed og udviklingen på finansmarkederne er de tidligere attraktive investeringer i skibsindustrien samt hotel- og ejendomsområdet blevet til en investering med mange usikre faktorer.

Det nye selskab Internet TO K/S har taget udfordringen op og har i de seneste dage udmærket sig positivt i finansmarkedet med et investeringsprojekt, der i stedet fokuserer på forretnings- og værdiudvikling på Internettet. Initiativet, der er det første af sin slags i Danmark, lancerer således et nyt, gennemsigtigt koncept med sammenligning af forsikringsydelser, dækningsområder og priser.

Internet TO K/S ejer 30 trafikgenererende domænenavne indenfor privatforsikringer, hvor formålet er at kapitalisere på trafikken via annoncepartnere og salg af kundeleads til forsikringsselskaberne.

Først og fremmest handler K/S virksomhedsprojekter om at skabe og udvikle en attraktiv forretning, der kan skabe værdiudvikling og et interessant afkast og exit til investorerne.

- At skabe en attraktiv forretning på Internettet har fortsat - trods finanskrise- et stort værdipotentiale, idet den globale penetration af internetbrugere stiger dag for dag. Sociale medier og underholdning på nettet er kommet for at blive og trods udsving i forbrugsmønstre er internettet stadig hoveddriverfor udviklingen af vores forbrugeradfærd, påpeger Christian Mørck, en af idémændene bag Internet TO K/S, og en af landets førende eksperterindenfor online forretninger.

De gængse K/S investeringsprojekter på markedet ses ofte med fokus på erhvervsejendomme som omdrejningspunkt. Men erhvervs-, butiks og hotelejendomme afskrives over 25 år med 4 % af ejendomsværdien, hvorimod Internet TO K/S kan straks afskrive på sin investering på software, samt onlinesystemer og udviklingsarbejde.

Kombinationen af en god forretningsidé på Internettet og fordelene ved at kunne straks afskrive på investeringerne skaber således grundlaget for en interessant finansieringsmodel. I tillæg til det er det også mere overskueligt at skatteplanlægge over en kort periode på 3 - 4 år fremfor 10 til 15 år.

De potentielle investorer, som i forvejen har betalt topskat i indkomståret 2011, opnår ved denne model 100 % finansiering af det kontante indskud via skattefradrag.

Eksempel på fuld finansieret investering via overskydende skat:

En investor, der f.eks. tegner 12,5 % af anparterne i Internet TO K/S, opnår:

Skattemæssigt resultat inkl. software og afskrivninger af portaler (456.648)

Skattebesparelse v/52,2 % (235.174)

Kontant indskud til Internet TO K/S 175.000

Kontant overskud i 2011 til investor 60.174

Ud over at investors ejerandel af virksomheden kan finansieres af overskydende skat opnår investor mulighed for at påvirke tiltag, aktiviteter ogbeslutninger i virksomheden, idet ejerne har fuld indflydelse. Investors aktive indsats kan være med til at højne salgsværdien af virksomheden, som i 2015 er estimeret til 18. mio. DKK. Selvom investorerne har fuld indflydelse er selskabets daglige drift, udvikling og administration sikret via outsourcing til eksterne virksomheder, der tilbyder full-serviceydelser. Herunder blandt andre CorpNordic, Beierholm revision, InFlow ogStockholm & Lindegaard advokatfirma m.fl.

- Vi har i de seneste dage kørt online kampagner for vores nye investeringsprojekt, og vi er positivt overraskede over interessen. Det er også interessant at spore, at en del af henvendelserne kommer fra professionelle udbydere af K/S projekter, forklarer Claes Wallich, direktør for Internet TO K/S, og fortsætter:

- Det handler ikke om mursten, men om at skabe en forretningsidé, der bidrager til gennemsigtighed i et meget kompleks produkt, som forsikring er. Kort sagt handler det om, hvor vigtigt det er, at vi forsikrer os selv og det liv,vi lever, korrekt.

- I 2010 havde vi succes med at skabe et af de første internetprojekter med Etech K/S, og vi forventer at tage initiativ til flere projekter i de kommende år. Anparterne i Internet TO K/S er først udbudt i denne uge og er på nuværende tidspunkt ikke fuldtegnet, men vi har en klar forventning om at dette sker inden nytår, slutter Claes Wallich og henviser interesserede investorer til at besøge www.forsikringsselskaber.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Carlsberg henter to nye medlemmer til ledelsen og får endnu en kvinde i øverste lag
10:58 ALK præsenterer lovende resultater med allergivacciner i børn
10:41 Carlsberg henter to nye medlemmer til ledelsen og får endnu en kvinde i øverste lag
10:39 ALK's kapitalmarkedsdag nærmer sig: DNB ser uændret ambition om tocifret vækst
10:27 Meme-aktie går lodret i formarkedet efter nyt fra kontroversiel investor
10:03 Britisk medicinalkæmpe sendt til tælling - amerikansk domstol åbner for hav af søgsmål
09:54 Borussia Dortmund-aktie sendes ned efter Champions League-nederlag
09:47 Sydbank ser aktiefesten synge på sidste vers - fastholder rødt aktiebarometer
09:19 Aktier/åbning: Genmab til vejrs oven på studiedata - C25 nærmer sig 2000-niveauet
09:05 Genmab ses stige fra åbningen: Kræfthåb leverer gode data, mener amerikansk storbank
08:48 Obligationer/åbning: Uændret rente - fokus på amerikanske industrital
08:15 Aktier/tendens: Amerikansk storbank ser Genmab stige oven på studiedata
07:32 Genmab betegner resultater i svært helbredelig lymfekræft for lovende
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder efter møde i Opec+
07:01 Obligationer/tendens: Ventet rolig åbning - fokus på amerikanske industrital
06:47 Genmab går videre med middel mod lungekræft - foreløbige data betegnes som opmuntrende
06:43 Asien: Stigninger næsten overalt
06:41 Mærsk får løftet kursmålet til 15.000 kr. hos Jefferies
06:34 Nvidia på vej til også at overhale Apple
06:34 De japanske myndigheder brugte over 62 mia. dollar på at støtte yen i maj