Obligationer/middag: Relativ rentero frem mod USA-data og Fed-tale

Udgivet den 19-10-2023  |  kl. 12:52  |  

Renterne bevæger sig med forsigtighed frem mod eftermiddagens friske amerikanske data for nytilmeldte ledige i sidste uge og - især - aftenens tale fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell.

Torsdag middag ligger renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation i 3,2 pct., som er uændret i forhold til lukkeniveauet onsdag eftermiddag og 3 basispoint lavere end åbningsniveauet torsdag morgen.

Den relative rentero indfinder sig efter stigninger på 4 basispoint og 10 basispoint de to foregående dage og trods rentestigning i USA natten til torsdag på 8 basispoint og med yderligere 4 efterfølgende torsdag formiddag. Den toneangivende amerikanske tiårige rente er torsdag middag 4,96 pct., som er det højeste niveau siden 2007.

Markedet håber, at Powell vil kaste mere lys over centralbankens syn på økonomien, inflationen og dermed den kommende renteudvikling.

Færre nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge kan trække renten yderligere op torsdag eftermiddag. Der ventes ifølge Bloomberg News 210.000 nye ledige efter en tilgang på 209.000 ugen før morgen.

Derudover byder eftermiddagen på forventningsindekset Philadelphia Fed Business Outlook, som ventes at stige til minus 7,0 fra minus 13,5, og ledende indikatorer, som ventes at stå i stampe på 0,4 pct.

Salget af eksisterende boliger i september ventes at falde 3,7 pct. i forhold til måneden før.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder