Obligationer/tendens: Afventende markeder inden aftenens amerikanske rentemøde

Udgivet den 01-05-2024  |  kl. 07:04  |  

Fokus er onsdag rettet mod aftenens rentemøde i den amerikanske centralbank, og det vil formentlig give henholdende markeder dagen igennem. Det spiller også ind, at de finansielle markeder holder lukket 1. maj i en lang række lande - heriblandt i Tyskland og Frankrig.

Tirsdag lukkede den toneangivende tiårige danske rente på 2,60 pct., hvilket var 4 basispoint højere end lukkeniveauet mandag eftermiddag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 7 basispoint til 4,68 pct. Onsdag morgen er renten på den tiårige T-bond 4,67 pct. på markedet i Tokyo. Det er 1 point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag

Al tro på en tidlig rentenedsættelse er forduftet, efter at nedslående inflationstal har fået Federal Reserve ud i noget af en kovending. Ved sidste rentemøde overraskede centralbanken ellers handlerne ved at fastholde den lempelige retorik og den fortsatte tro på tre rentenedsættelser i år.

Men efter en stribe tal, der har bekræftet, at kampen mod inflationen langt fra er vundet, har piben fået en anden lyd.

- Vi venter derfor, at Fed-chef Powell skærper retorikken og varsler, at Fed ikke er blevet bestyrket i overbevisningen om, at inflationen er på vej mod målsætningen. Derfor vil Powell formentlig signalere, at rentenedsættelser ikke lurer på kort sigt. Skulle Powell igen overraske ved at anlægge en blød retorik og holde en rentenedsættelse hen over sommeren i spil, kan renterne brage ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank.

Det ventes, at Federal Reserve fastholder renten uændret i spændet 5,25 til 5,50 pct.

Forud for aftenens rentemeddelelse kommer der også aktivitetstal for den amerikanske industrisektor i form af ISM-indekset.

- Over hele kloden stiger købekraften på grund af stigende lønninger og et aftagende inflationspres. Det holder hånden under efterspørgslen og dermed industriproduktionen. Investorerne forventer et stort set uændret ISM-indeks i april, men skulle ISM-industri stige solidt, kan det presse renterne op, lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

14:13 USA/tendens: Detailkæder ses skille sig positivt ud i ventet flad åbning
14:08 Bavarians medicinske direktør stopper med udgangen af maj
13:35 Amerikansk stormagasinkæde stiger oven på opjustering
13:22 Mærsk-konkurrenten ZIM straffes for svagere end ventede tal for første kvartal
12:50 Europa/aktier: Kæmpe milliardudlodning sender BNP Paribas i bunden af Stoxx 600
12:34 Byggemarkedskæmpen Lowe's fik mindre end ventet tilbagegang i første kvartal
12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal