Obligationer/tendens: Centralbankchefer får hovedrolle - lille rentepil nedad

Udgivet den 09-11-2023  |  kl. 07:15  |  

Taler fra de øverste chefer fra både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske pendant, Federal Reserve, vil få opmærksomhed omkring det danske obligationsmarked torsdag.

Her ser der ud til at være tendens til en tæt på uændret start med lille rentepil ned, efter at renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme onsdag faldt med 4 basispoint til 2,89 pct.

I USA faldt de lange renter nemlig igen onsdag, og selv om noget af det indhentes på markedet i Tokyo torsdag morgen, er der fortsat et efterslæb på 2 basispoint fra den aktuelle amerikanske rente til niveauet ved dansk lukketid onsdag eftermiddag.

Fra nøgletalsfronten er der ingen helt store begivenheder torsdag, hvor de ugentlige amerikanske ledighedstal er blandt de største.

Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at 218.000 amerikanerne meldte sig som førstegangsledige i sidste uge.

Det vil i givet fald være en marginal stigning fra 217.000 måneden før.

Mere interessant for rentemarkedet bliver formentlig en lang række taler fra topfolk i centralbankerne på hver sin side af Atlanten.

De kulminerer med ord fra Christine Lagarde, chefen for ECB, klokken 18.30 og fra Jerome Powell, der er øverste chef for Federal Reserve, klokken 20 dansk tid.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder