Onsdagens danske avisuddrag med Danske Bank, Donald Trump og Postnord

Udgivet den 18-10-2017  |  kl. 06:36  |  

BØRSEN

DANSKE BANK PÅ ANDENPLADS MED BØRSINTRODUKTIONER

Efter at Danske Bank i 2013 fyrede flere medarbejdere i sin corporate finance-afdeling, er banken nu på en andenplads som valg af rådgiver, når nordiske virksomheder skal børsnoteres. (Forside + side 6-7)

TIDLIGERE HESALIGHT SALGSCHEF FØLER SIG MISBRUGT

Tidligere salgschef i virksomheden Hesalight i Canada, Paul Hackshaw, føler sig misbrugt og har derfor valgt at fortælle politiet om sin tid i det konkursramte selskab. (Forside + side 8)

DONALD TRUMP KAN VÆLGE MELLEM FEM KANDIDATER TIL CHEF-POSITION

Der er fem kandidater i spil, når den amerikanske præsident, Donald Trump, skal afgøre, hvem han vil nominere som den nye chef for Federal Reserve. (Forside + side 20-21)

NETCOMPANY INVESTERER MERE I CYBERSIKKERHED

Den danske virksomhed Netcompany offentliggjorde tirsdag, at det vil opkøbe det britiske firma Hunter Macdonald. Opkøbet er en del af Netcompanys øgede fokus på investering i cybersikkerhed til virksomheder og institutioner. (Side 10)

SVENSKE FAGFORENINGER ER BEKYMREDE OVER POSTNORD

Usikkerheden om den økonomiske situation i Postnord spreder sig til Sverige, hvor flere fagforeninger kræver milliarder sat til side til pensioner af koncernen. (Side 11)

LEGOLAND-EJERS AKTIE FALDER EFTER SKUFFENDE SOMMER

Merlin Entertainments aktie faldt med 15,9 pct. tirsdag. Koncernen er blandt andet ejer af den danske forlystelsespark Legoland, og peger på, at det dårlige sommervejr har haft en stor betydning for parkens besøgstal. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LEASINGBILER KAN KØRE RUNDT UDEN REGISTRERINGSAFGIFT

Leasingbranchens lobbyorganisation advarer regeringen mod, at et politisk indgreb mod leasingbiler uden registreringsafgift kan være ineffektivt. (Forside + side 6-7)

AIRBNB-UDLEJERE SKAL PASSE PÅ FORSIKRINGSFÆLDERNE

Boligejere, der udlejer gennem den populære tjeneste Airbnb, risikerer, at deres forsikringsselskab ikke dækker skader i boligen, hvis skaderne er lavet af potentielle ejere. (Side 4)

BERLINGSKE BUSINESS

MATE.BIKE SÆLGER CYKEL DER ER ULOVLIG I EU

Det danske firma Mate.bike, der sælger elcykler, afslører, at en af firmaets mest populære cykler ikke lovligt må køre på vejene i EU, da den kører for hurtigt. (Forside + side 4-5)

STATEN VIL TVANGSLUKKE SELSKABER

Erhvervsstyrelsen vil lukke flere tusinde selskaber, heriblandt mange iværksætterselskaber, da både årsopgørelser og ejere mangler at blive registrerede i selskaberne. (Side 5)

DANSKERE VIL KØBE HJÆLP TIL HJEMMET

Næsten seks ud af ti danskere vil stadig bruge boligjobordningen over det næste år, hvis ordningen ændres til kun at dække serviceydelser. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Mariannne Kromann Hellesen

Tags:  newspaper❯