Overraskende fald: Færre tvangsauktioner i 2017 end i 2016

Udgivet den 17-01-2018  |  kl. 06:00  |  
Huse på landet. Foto: Boligsiden.dk

Foto: Boligsiden.dk

Der var færre danskere, der måtte se deres bolig under hammeren på en tvangsauktion i 2017 end i 2016. Således faldt antallet af tvangsauktioner med små tre procent fra 2.536 tvangsauktioner i 2016 til 2.463 i 2017. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.

"Faldet i antallet af tvangsauktioner startede allerede for et par år siden, så det lavere antal af hammerslag i 2017 er bare det seneste eksempel på, at de danske boligejeres økonomi generelt har det bedre end i årene under finanskrisen," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Forudså flere tvangsauktioner

Tal fra Finans Danmark viser, at under 0,2 procent af de danske boligejere er bagud med terminen. Til sammenligning havde 2,6 procent ikke betalt terminen til tiden i starten af 1990'erne, mens tallet var 0,6 procent i slutningen af 2009, hvor finanskrisen var på sit højeste.

Når den såkaldte restanceprocent er så lav som nu, er der typisk få tvangsauktioner. Alligevel blev 2017 imødegået med spænding, for en pukkel af gamle sager hos Skat gav en forventning om flere tvangsauktioner i 2017 end i 2016.

"I starten af 2017 forudså vi en stigning, for Skat proklamerede, at de ville afslutte 40.000 gamle sager om ubetalt ejendomsskat. På trods af det har der været færre tvangsauktioner, og det er godt for alle. Tvangsauktion er sidste udvej, og alle parter vil gå langt for at undgå at skulle i fogedretten, og idet markedet har det godt, er der flere, der kan sælge på almindelige markedsvilkår. Der er altså fundet en anden løsning i langt størstedelen af de gamle sager, og det er også et tegn på boligejernes robuste økonomi," påpeger Birgit Daetz.

Antallet af tvangsauktioner er faldet i alle landets regioner på nær Region Midtjylland. Faldet er størst i Region Hovedstaden, hvor der var 297 tvangsauktioner i 2016 mod 270 i 2017.

Udviklingen i antallet af tvangsauktioner fra 2016 til 2017

Gennemførte førsteauktioner 2016 2017 Forskel
Hele landet 2.536 2.463 -2,9 %
Region Hovedstaden 297 270 -9,1 %
Region Midtjylland 486 493 +1,4 %
Region Nordjylland 415 388 -6,5 %
Region Sjælland 739 724 -2,0 %
Region Syddanmark 599 588 -1,8 %

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal