Politiet undersøgte ikke bestikkelse i Carlsberg trods tip

Udgivet den 26-09-2019  |  kl. 23:40  |  

For mere end et år siden blev dansk politi og flere ministerier advaret om, at Carlsbergs indiske datterselskab var involveret i en sag om bestikkelse.

Trods flere advarsler om bestikkelse blev sagen dog aldrig undersøgt nærmere. Det skriver Berlingske, der har læst en række dokumenter om sagen.

Ifølge Berlingske var det i juni sidste år, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet, modtog en mail fra en tidligere Carlsberg-medarbejder.

I mailen blev der advaret om en række alvorlige forhold i Carlsbergs indiske datterselskab.

Afsenderen ville "anmelde uetiske praksisser, herunder bestikkelse af indiske myndigheder for at opnå markedsandele og for at få en problemfri drift".

Desuden oplyste anmelderen, at vedkommende var i besiddelse af "håndgribelige beviser for bestikkelse".

I dag beklager både SØIK og Justitsministeriet forløbet, skriver Berlingske.

Over for avisen kritiserer flere eksperter, at SØIK ikke undersøgte tippet om bestikkelse nærmere.

En af dem er Hanne Marie Motzfeldt, lektor ved Københavns Universitet med speciale i forvaltningsret. Ifølge hende har myndighederne pligt til grundigt at undersøge sager som den omtalte.

- Det er helt evident, at myndighederne har pligt til at reagere og undersøge, om der er hold i påstandene, når man modtager henvendelser, der handler om eksempelvis bestikkelse.

- SØIK har derfor også en pligt til at undersøge henvendelsen grundigt for at se, om der skal foretages yderligere, siger hun til Berlingske.

I et skriftligt svar beklager SØIK forløbet:

- Henvendelserne er ikke korrekt visiteret ved modtagelsen i 2018. Det er beklageligt, og SØIK er lige nu ved at undersøge, hvordan det kunne ske, oplyses det til Berlingske.

Mens SØIK ikke reagerede på tippet om bestikkelse, så gjorde Udenrigsministeriet det, da det også blev oplyst om forholdene.

Udenrigsministeriet valgte at henvise anmelderen til SØIK, hvorefter der ikke blev gjort mere ved sagen.

Også Statsministeriet blev orienteret om den påståede bestikkelse. Her blev sagen sendt videre til Justitsministeriet, som henviste anmelderen til politiet.

Berlingske skriver, at advarslen til de forskellige myndigheder kom fra samme person.

Sagen om bestikkelse i Carlsbergs indiske forretning handler om, at topfolk i det indiske datterselskab systematisk skal have betalt lokale embedsmænd kontantbeløb under bordet.

Pengene under bordet er afleveret kontant til en række embedsmænd, der fører tilsyn med og udsteder tilladelser til bryggerierne i Indien.

Betalingerne skulle sikre hurtigere sagsbehandling og nemmere produktionsvilkår for et indisk Carlsberg-bryggeri.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:13 Matas er klar til at indtage Norden: Vi skal gøre det vi har øvet os på i Danmark
11:10 Mærsk er steget over 40 pct. på to måneder: Knap kapacitet har sendt rater i vejret
10:55 Apples iPhone-leveringer i Kina stiger med 52 pct. i april
10:49 Finanshus ser amerikansk aktiefest fortsætte
10:10 ECB's inflationsforventninger på tre års sigt falder uventet i april
10:03 Boligentreprenøren Persimmon i modvind efter rygte om opkøb af konkurrent
09:37 Plantageselskabs bundlinje ramt af lavere bidrag fra investeringsselskab
09:16 Aktier/åbning: Matas i topform efter regnskab mens Trifork får hug for nedjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentestigning med fokus på amerikansk forbrugertillid
08:27 Matas Q4: Kicks-opkøb hjælper toplinjen og driften men koster på bundlinjen
08:25 Aarsleff bekræfter nyligt opjusterede forvetninger og stærkt første halvår
08:12 Danmark: Detailsalget faldt med 0,6 pct. i april
08:00 Detailsalget faldt lidt i april
07:56 Aarsleff bekræfter nyligt opjusterede forvetninger og stærkt første halvår
07:54 Aktier/tendens: Trifork og Matas kan løbe med opmærksomheden på stille dag
07:45 Råvarer: Oliepriserne stiger på efterspørgselsforventnigner i USA
07:07 Trifork ser "vedvarende sløvt forretningsmiljø" og nedjusterer forventningerne
07:04 Obligationer/tendens: Udsigt til stille rentestart med fokus på forbrugertillid
06:44 Asien: Blandet landhandel oven på positiv ugestart
06:41 Fremgangen fortsætter for Mærsks asiatiske konkurrenter tirsdag