Råvarer: Oliepriserne falder efter spændingerne i Mellemøsten aftager

Udgivet den 08-04-2024  |  kl. 07:35  |  

Oliepriserne falder mandag som effekt af aftagende spændinger i Mellemøsten, hvor Israel har trukket flere soldater tilbage fra det sydlige Gaza og forpligtet sig til nye samtaler om en mulig våbenhvile i den seks måneder lange konflikt.

Det skriver Reuters.

Israel og Hamas har begge sendt repræsentanter til Egypten for at indlede nye forhandlinger om en potentiel våbenhvile forud for Eid-helligdagene, hvilket har fået spændingerne i Mellemøsten til at lette en smule. Spændingerne fik i sidste uge oliepriserne til at stige på grund af frygt for forsyningsafbrydelser.

- Det ser ud til, at katalysatoren er, at Israel siger, at de har trukket alle tropper undtagen en brigade tilbage fra den sydlige Gazastribe, sandsynligvis som svar på et voksende internationalt pres for at nedtrappe spændingerne, efter at de dræbte højtstående iranske kommandanter i Syrien i sidste uge, siger Tony Sycamore, der er markedsanalytiker hos IG.

Den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, sagde søndag, at Israel er klar til at håndtere ethvert scenarie, der måtte opstå med Iran, efter Teheran truede med at gøre gengæld for drabet på iranske generaler den 1. april.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 89,70 dollar mod 91,22 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 85,56 dollar mod 87,02 dollar fredag eftermiddag.

I USA overgik den amerikanske beskæftigelsesrapport fredag forventningerne, hvilket tyder på, at økonomien for første kvartal sluttede på solid grund. Det kan potentielt forsinke den amerikanske centralbanks, Federal Reserve, forventede rentenedsættelser i år.

Investorer vil se på forbrugerprisindeksdata fra USA, som kommer senere på ugen, for at få et yderligere fingerpeg om timingen af Federal Reserves mulige rentenedsættelser.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2344,50 dollar mod 2317,79 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag