Referat: Flügger ordinær generalforsamling den 16.8.2017

Udgivet den 16-08-2017  |  kl. 13:21  |  

Den 16. august 2017 kl. 11.00 afholdt Flügger den årlige, ordinære generalforsamling på selskabets adresse. 115 aktionærer, fuldmægtige og rådgivere havde løst adgangskort. Der var repræsenteret 93,54 % af stemmerne og 81,63 % af aktiekapitalen inkl. afgivne fuldmagter og brevstemmer.

Bestyrelsesformanden meddelte i henhold til vedtægternes § 10, at man havde udpeget intern advokat og Group General Counsel, Torben Schwaner Dehlholm, til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne og lovgivningen.

Dagsordenen var i overensstemmelse med vedtægternes § 11, og følgende blev foretaget:

ad 1.        Bestyrelsesformand Carl Trock gennemgik årets resultat, hvorefter adm. direktør Jimmi Mortensen orienterede om selskabets forventninger til næste år. Årsrapporten kan ses på selskabets hjemmeside.

ad 2.        Generalforsamlingen godkendte årsrapporten.

ad 3.        Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om et udbytte på 15 kr. pr. 20 kr. aktie.

ad 4.1      Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om at revidere og sammenskrive selskabets retningslinjer for incitamentsaflønning og vederlagspolitik til "Vederlagspolitik og overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning for bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere i Flügger A/S" og godkendte denne politik. Vedtægternes § 15, 2. afsnit opdateres tilsvarende.

ad 4.2      Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om at forhøje bestyrelsens honorar med 25 %, så det samlede honorar til bestyrelsen forhøjes fra kr. 1.150.000 til kr. 1.437.500.

ad 4.3      Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende noteringskurs, med afvigelse på op til 10 %, således at beholdningen af egne aktier i alt udgør op til 10 % af aktiekapitalen.

ad 5.        Til bestyrelsen blev genvalgt:

Carl F.S. Trock - formand for bestyrelsen

Michael Mortensen - nyvalgt som næstformand for bestyrelsen

Mie Krog

                 Nyvalgt blev:     

Charlotte Strand

ad 6.      PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som selskabets revisor.

ad 7.      Eventuelt: Intet blev foretaget.

 

Som dirigent

 

__________________________
Torben Schwaner Dehlholm

Group General Counsel                                     

Vedhæftede filer:

2017-08-16 Referat ordinær generalforsamling inkl. vedtægter og vederlagspolitik.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder