Regnskabsmæssigt resultat som forventet og væsentlig fremgang i produktpipelinen

Udgivet den 28-08-2015  |  kl. 08:00  |  
  • Voksende lixisenatid (Lyxumia®)-licensindtægter
  • I slutningen af juli 2015 indsendte Sanofi en ansøgning om registrering af lixisenatid     i USA
  • Succesfuldt udfald af LixiLan-O, det første pivotale fase III-studie af LixiLan
  • Væsentlige fremskridt i udviklingen af Zealands egne pipelineprodukter; danegaptid mod reperfusionsskader i hjertet og stabilt glukagon mod hypoglykæmi
  • Mindre opjustering af indtægtsforventningerne for 2015 som følge af valutakurs-stigning 

 

København, 28. august 2015 – Zealand Pharma A/S (“Zealand”) (CVR-nr. 20 04 50 78) (Nasdaq Copenhagen: ZEAL) offentliggør i dag et regnskabsmæssigt resultat for 1. halvår 2015, der er i overensstemmelse med forventningerne. Samtidig meddeles, at der i 2. kvartal 2015 og perioden derefter er opnået flere væsentlige milepæle for selskabets produkter og lægemiddelkandidater.

Regnskabsmæssigt resultat for 1. halvår 2015 som forventet (1. halvår 2014 i parentes)

Lyxumia®-licensindtægter:  13,4 mio. kr. (8,1), svarende til en stigning på 65% i forhold til samme periode sidste år.

Omsætning:  13,4 mio. kr. (89,3), da der ikke er modtaget milepælsbetalinger i perioden. 

Nettoresultat:  -132,4 mio. kr. (-18,9).

Likvide beholdninger pr. 30. juni 2015:  468,6 mio. kr. (297,6).

Resultat pr. aktie: -5,79 kr. (-0,83) 

Flere produkt og pipelinemæssige højdepunkter er opnået i 2. kvartal 2015 og perioden     derefter

Lixisenatid (Lyxumia®) – Type 2-diabetes (Sanofi):  Flere betydelige milepæle

  • ELIXA-studiet har påvist en høj hjertekar-sikkerhed for lixisenatid.
  • Resultater fra fase IIIb-studiet, GetGoal Duo II, viser mulige fordele ved at tilføje lixisenatid til Lantus® og understøtter dermed produktets mulige anvendelse til at intensivere insulinbehandling.
  • Sanofi indsendte en ansøgning om registrering af lixisenatid i USA i slutningen af juli 2015 

LixiLan – Type 2-diabetes (Sanofi):  Positivt udfald af LixiLan-O, som er det første kliniske fase III-studie, der er afsluttet. Resultater fra studiet viser en statistisk signifikant større sænkning af det gennemsnitlige blodsukkerniveau (HbA1c) efter behandling med LixiLan sammenlignet med såvel lixisenatid som med 100 enheder/mL af insulin glargin (Lantus®).

Danegaptid – Reperfusionsskader i hjertet: Zealand har afsluttet optagelsen af patienter i sit fase II-studie (Proof-of-Concept) og bekræfter, at resultaterne fra studiet forventes tilgængelige i 1. kvartal 2016.

ZP4207 – Stabil glukagon-engangspen til behandling af akut, svær hypoglykæmi:  Fase I-resultaterne viste en god sikkerhed og tolerabilitet samt effekt på genoprettelsen af blodsukkerbalancen hos patienter med type 1-diabetes, hvilket understøtter den videre kliniske udvikling.

ZP4207 – Stabil glukagon som flerdosis-version til behandling af mild til moderat hypoglykæmi:  Overgået til klinisk fase Ib-udvikling, finansieret via et legat på 12 mio. kr. fra Helmsley Charitable Trust.                        Optagelsen af forsøgspersoner til studiet er afsluttet, og resultaterne ventes senere i Q3 2015.

I en kommentar til delårsrapporten udtaler Britt Meelby Jensen, adm. direktør i Zealand:

“Zealand har haft et rigtig godt halvår med vigtige fremskridt på tværs af virksomheden. Vores licensindtægter stiger vedvarende, efterhånden som Lyxumia® bliver tilgængeligt for en bredere gruppe af patienter verden over. Vi er samtidig opløftede over, at resultaterne fra hjertekar-sikkerhedsstudiet ELIXA har etableret denne GLP-1-agonist, som opfundet af Zealand, som en yderst sikker behandling af diabetes. Sanofis efterfølgende indsendelse af en registreringsansøgning for lixisenatid i USA og de lovende resultater fra det første pivotale fase III-studie med LixiLan har yderligere styrket udsigterne for disse to produkter. Sideløbende hermed har vi videreudviklet vores egen pipeline af nye peptid-lægemidler og herunder gjort væsentlige fremskridt med både danegaptid mod reperfusionsskader og vores stabile glukagon-lægemiddel til behandling af hypoglykæmi hos diabetespatienter. Jeg ser frem til at offentliggøre flere nyheder fra vores pipeline i de kommende måneder.”

Resultatforventninger til 2015

Zealand har foretaget en mindre opjustering af sine resultatforventninger til 2015 som følge af valutakursudsving.

Der forventes en stigning i licensindtægterne fra Sanofis globale salg af lixisenatid (Lyxumia®) for hele 2015, men der kan ikke opstilles en specifikt forventningsniveau, eftersom Sanofi endnu ikke har offentliggjort sine forventninger til Lyxumia®-salget for helåret. For så vidt angår forventningerne til indtægter i form af resultatbaserede milepælsbetalinger fra samarbejdspartnerne, så er de hævet til 155 mio. kr. fra tidligere forventet 140 mio. kr. som følge af den styrkede US dollar.

Nettodriftsomkostninger i 2015 forventes fortsat i niveauet 225-235 mio. kr.

Forventet nyhedsstrøm i 2. halvår 2015

3. kvt.:           LixiLan – Resultater fra fase III-studiet LixiLan-L (pivotalt studie)

       Stabil glukagon (ZP4207) flerdosis-version – Afslutning og resultater fra fase Ib-studie

 

4. kvt.:           Lixisenatid – Rapport om licensindtægter og statusopdatering for 3. kvartal 2015

       LixiLan – Indsendelse af registreringsansøgning i USA (Sanofi)

Finanskalender 2015

5. november      Delårsrapport for de første ni måneder af 2015

 

Telekonference vedr. Delårsrapporten for H1 2015

Zealands ledelse afholder en telekonference i dag kl. 14.00, hvor delårsrapporten for 1. halvår 2015 vil blive præsenteret. Britt Meelby Jensen, adm. direktør, Mats Blom, økonomidirektør, og Hanne Leth Hillman, direktør for IR og kommunikation vil deltage i konferencen. Telekonferencen vil foregå på engelsk, og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til selskabet.

 

Telefonnummeret er +45 32 71 16 58

 

Telefonkonferencen inklusiv en tilhørende slide-præsentation kan følges direkte via audiocast (lydspor) fra følgende link: http://edge.media-server.com/m/p/yffy2yk6 , som også kan tilgås fra investorsektionen af Zealands hjemmeside (www.zealandpharma.com). Deltagere i audiocastet anbefales at registrere sig ca. 10 min. før telefonkonferencen starter.

●●●●●

 

 

For yderligere information, kontakt venligst

Britt Meelby Jensen, adm. direktør

Tlf: 51 67 61 28, email: bmj@zealandpharma.com

Hanne Leth Hillman, direktør for Investor Relations og kommunikation

Tlf: 50 60 36 89, email: hlh@zealandpharma.com

 

 

 

Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S (“Zealand”) (Nasdaq Copenhagen: ZEAL) er et biotekselskab med førende ekspertise inden for identificering, design og udvikling af nye peptid-lægemidler. Zealand har en pipeline af egne nye lægemiddelprodukter, som udvikles internt, og en portefølje af medicinske produkter og udviklingsprojekter under licenssamarbejder med Sanofi, Helsinn Healthcare og Boehringer Ingelheim – primært rettet mod kardio-metaboliske sygdomme og akutte indikationer.

Selskabets egen pipeline omfatter danegaptid i fase II til forebyggelse af hjerteskader efter en akut blodprop, den stabile glukagon analog, ZP4207 i to kliniske programmer, hhv. som engangspen til behandling af akut svær hypoglykæmi, der er i forberedelse til fase II, og en flerdosis-version til behandling af mild til moderat hypoglykæmi i fase I-udvikling samt flere andre terapeutiske peptider i klinisk og præklinisk udvikling.

Zealand har opfundet lixisenatid (Lyxumia®), en prandial GLP-1 agonist, der markedsføres globalt (uden for USA) af Sanofi til behandling af type 2-diabetes. Sanofi indsendte en registreringsansøgning for lixisenatid i USA i slutningen af juli 2015 og udvikler sideløbende en kombination af lixisenatid og insulin glargin (Lantus®) i fase III-udvikling med planlagt indsendelse af ansøgning om registrering 4. kvartal 2015 i USA og i 1. kvartal 2016 i Europa.

Zealand har hovedsæde i Glostrup ved København. For yderligere information om vores virksomhed, se venligst: www.zealandpharma.com og følg os på Twitter @ZealandPharma
Hoved- og nøgletal for koncernen

 

DKK tusinde   2015 2014 2015 2014 2014
RESULTATOPGØRELSE   1.4 - 30.6 1.4 - 30.6 1.1 - 30.6 1.1 - 30.6 1.1 - 31.12
OG TOTAL INDKOMSTOPGØRELSE Note Q2 Q2 H1 H1 Hele året
Omsætning   7.061 4.294 13.400 89.291 153.773
Royaltyomkostninger   -920 -581 -1.774 -12.055 -13.776
Bruttooverskud   6.141 3.713 11.626 77.236 139.997
Forsknings- og udviklingsomkostninger   -62.481 -45.115 -114.277 -82.041 -180.036
Administrationsomkostninger   -11.597 -6.841 -19.087 -14.830 -39.826
Andre driftsindtægter   3.369 131 7.657 131 6.328
Resultat af primær drift   -64.568 -48.112 -114.081 -19.504 -73.537
Finansielle poster (netto)   -14.434 371 -20.469 613 1.047
Skat   2.195 0 2.195 0 7.500
Periodens resultat (efter skat)   -76.807 -47.741 -132.355 -18.891 -64.990
Periodens totalindkomst   -76.807 -47.741 -132.355 -18.891 -64.990
Resultat pr. aktie - aktuel (DKK)   -3,39 -2,11 -5,79 -0,83 -2,87
Resultat pr. aktie - udvandet (DKK)   -3,39 -2,10 -5,79 -0,83 -2,87
             
        2015 2014 2014
BALANCE       30. juni 30. juni 31. dec
Likvide beholdninger       468.607 297.624 538.273
Aktiver i alt       516.821 333.097 596.756
Aktiekapital ('000 aktier)       23.518 23.193 23.193
Egenkapital i alt       163.042 299.355 252.828
Egenkapital / aktiver andel       0,32 0,90 0,42
Royalty obligation       301.115 0 272.170
             
    2015 2014 2015 2014 2014
    1.4 - 30.6 1.4 - 30.6 1.1 - 30.6 1.1 - 30.6 1.1 - 31.12
PENGESTRØMME   Q2 Q2 H1 H1 Hele året
Afskrivninger   1.529 1.432 3.075 2.952 5.932
Ændringer i driftskapitalen   -6.120 -7.303 -5.779 2.259 16.771
Køb af materielle anlægsaktiver   -1.360 -353 -1.815 -2.036 -4.497
Frit cash flow 1 -59.127 -51.986 -120.641 -12.862 -46.680
             
        2015 2014 2014
ANDET       30. juni 30. juni 31. dec
Aktiekurs (DKK)       110,50 70,00 83,00
Markedsværdi (MDKK)       2.599 1.624 1.925
Indre værdi pr. aktie (DKK) 2     7,01 13,23 11,17
Gennemsnitligt antal medarbejdere       109 105 103
Produktkandidater i klinisk udvikling (ultimo perioden) 3     6 6 5
Produkter på markedet       1 1 1
             
Noter:            
(1) Frit cash flow er beregnet som pengestrømme fra driftsaktivitet fratrukket investeringer i materielle anlægsaktiver
(2) Indre værdi pr. aktie er beregnet som egenkapital i alt divideret med totale antal aktier fratrukket egne aktier
(3) I maj 2015, meddelte Zealand starten af et klinisk udviklingsprogram med en flerdosis-version af sin stabile glukagonanalog, ZP4207. I september 2014 blev udviklingen af ZP1480 (ABT-719) lukket af AbbVie.

 

 

Ledelsens beretning

Lægemidler og produktpipeline

Zealands portefølje består af produkter under licenssamarbejder, hvor alle udviklings- og kommercielle omkostninger dækkes uden for Zealand, samt en voksende pipeline af egenudviklede lægemiddel-kandidater. Lixisenatid (Lyxumia®) er markedsført (uden for USA) som det første lægemiddel, Zealand har opfundet, der er tilgængeligt for patienterne. I slutningen af juli indsendte Sanofi, der har de globale licensrettigheder til lixisenatid, en ansøgning om registrering i USA. Zealand har for nuværende tre lægemiddelkandidater i kliniske faser II-III-udvikling og tre andre stoffer i klinisk fase I-udvikling.

 

 

Udlicenserede produkter og udviklingsprogrammer under samarbejder – væsentlige begivenheder og fremtidsudsigter

Lixisenatid (Lyxumia®) – GLP-1 receptoragonist til behandling af type 2-diabetes (Sanofi)         

  • Lixisenatid (Lyxumia®) er nu lanceret i 40 lande uden for USA, og Sanofi planlægger yderligere               lanceringer i 2015.
  • I juni blev de komplette resultater fra ELIXA fase-IIIb hjertekar-sikkerhedsstudiet af lixisenatid i 6.068             patienter med type 2-diabetes og en høj hjertekar-risiko præsenteret på den amerikanske diabetes-        forenings (ADA’s) 75. videnskabelige kongres. Resultaterne placerer lixisenatid som den første GLP-1-receptoragonist med påvist høj hjertekar-sikkerhed. 
  • Der blev også præsenteret resultater fra fase IIIb-studiet GetGoal Duo II på ADA i juni, som viste mulige fordele ved at tilføje lixisenatid til Lantus® (insulin glargin) i forhold til basal-bolus behandling, hvor Lantus® kombineres med hurtigtvirkende insulin.
  • I slutningen af juli indleverede Sanofi en ansøgning (NDA) til de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) om regulatorisk godkendelse af lixisenatid i USA.                                                         

LixiLan – Enkeltinjektions-kombination af lixisenatid og insulin glargin (Lantus®) til behandling af type 2-diabetes (Sanofi)

  • I juli meddelte Sanofi om et positivt udfald af fase III-pivotalstudiet LixiLan-O, der viste, at i 1.170 patienter med type 2-diabetes, som ikke i tilstrækkelig grad var under kontrol med metformin, gav LixiLan et signifikant større fald i blodsukkeret sammenlignet med både lixisenatid og med insulin glargin 100 enheder/ml.
  • Resultaterne fra det andet fase III-pivotalstudie, LixiLan-L, forventes offentliggjort inden udgangen af 3. kvartal 2015. Efter analyse af resultaterne fra både LixiLan-O og LixiLan-L, vil Sanofi beslutte de næste skridt i den regulatoriske proces for LixiLan. Aktuelt planlægges med indsendelse af en registreringsansøgning i USA i 4. kvartal 2015 og i EU i 1. kvartal 2016.                        

Elsiglutid – GLP-2-receptoragonist til behandling af kemoterapi-induceret diarré (Helsinn Healthcare)                                                                                                               

  • Optagelsen af patienter med tyktarmskræft i det igangværende fase IIb-studie forløber planmæssigt. Studiet forventes afsluttet i 1. halvår 2016.
  • Observationsstudiet, som Helsinn foretager i Europa og USA for at evaluere forekomsten og de kliniske konsekvenser af kemoterapi-induceret diarré, er for nyligt blevet afsluttet med optagelsen af 1.700 patienter med bryst- eller tarmkræft. Resultaterne fra studiet forventes i 1. kvartal 2016 og vil potentielt blive anvendt til at udforme et pivotalt klinisk fase III-program for elsiglutid.

Samarbejde med Boehringer Ingelheim

  • Under licenssamarbejdet med Boehringer Ingelheim om nye dobbeltvirkende glukagon/GLP-1-agonister til behandling af type 2-diabetes og/eller fedme er det fortsat forventningen, at en ny udviklingskandidat vil overgå til klinisk udvikling i 1. kvartal 2016.
  • Under den anden samarbejdsaftale, der dækker et ikke-oplyst peptid-lægemiddel-projekt på det kardio-metaboliske område fra Zealands prækliniske pipeline, forventer Boehringer Ingelheim at udvælge en præklinisk udviklingskandidat i 4. kvartal 2015.

Zealands pipeline af egne lægemiddelkandidater – væsentlige begivenheder og fremtidsudsigter

Danegaptid – Lægemiddel med gap junction-modificerende egenskaber mod reperfusionsskader i hjertet

  • Zealand har for nylig fuldendt optagelsen af patienter med akut myokardieinfarkt (STEMI) i sit igang-           værende fase II Proof-of-Concept-studie. Det bekræfter forventningerne om, at studiet kan afsluttes før udgangen af 2015, og at resultaterne vil være tilgængelige i 1. kvartal 2016.

 

ZP4207 – Stabil glukagon “klar-til-brug”-engangspen til behandling af akut, svær hypoglykæmi hos diabetespatienter

  • I juni viste resultaterne fra et fase I-studie, at ZP4207 er sikkert og veltolereret efter enkeltdosis-injektion i 64 raske frivillige og 20 patienter med type 1-diabetes. ZP4207 viste også en effekt på genoprettelsen af blodsukkerbalancen hos patienter med type 1-diabetes efter et tilfælde af insulin-induceret hypoglykæmi. På baggrund af resultaterne fra fase I-studiet vil Zealand fortsætte udviklingen af ZP4207 frem mod de næste kliniske faser.

ZP4207 – Stabil glukagon flerdosis-version til behandling af mild til moderat hypoglykæmi hos diabetespatienter

  • I maj tog Zealand en flerdosis-version af ZP4207 videre til klinisk fase Ib-udvikling til behandling af mild til moderat hypoglykæmi. De prækliniske og kliniske udviklingsaktiviteter er støttet med et legat på 12 mio. kr. fra Helmsley Charitable Trust.
  • Patientoptagelsen blev afsluttet i slutningen af juni, og der forventes resultater før udgangen af 3. kvartal 2015.

ZP2929 – Dobbeltvirkende glukagon/GLP-1 agonist til behandling af type 2-diabetes og/eller fedme

  • Efter at have været i dialog med FDA tidligere på året foretager Zealand nu yderligere prækliniske studier med henblik på at understøtte den optimale kliniske udvikling af ZP2929. 

To nye dobbeltvirkende Zealand peptid-lægemidler præsenteret på ADA

  • Dobbeltvirkende GLP-1/GIP agonist – type 2-diabetes/fedme:  Data, der blev præsenteres på ADA i juni, viser, at ZP-DI-70, som er en ny, potent og selektiv GLP-1-GIP-receptoragonist, er en lovende ny type behandling af type 2-diabetes, og at den bedre sænker kropsvægten end de eksisterende behandlinger. Stoffets in vivo-profil tyder endvidere på, at ZP-DI-70 formentlig kan anvendes som en brugervenlig én-gang-ugentlig behandling.
  • Dobbeltvirkende GLP-1/gastrin-agonist – diabetes:  Zealands nye dobbeltvirkende GLP-1 gastrin-agonist ZP3022, som har vist at øge β-cellemassen og forbedre blodsukkerkontrollen i prækliniske diabetesmodeller, fremkalder et anderledes genekspressions-respons end exendin-4 og kan have et potentiale i forebyggelsen/forsinkelsen af β-celle dysfunktion.

     

 

 
 

 

Regnskabsberetning for 1. halvår 2015

(Sammenligningstal for samme periode i 2014 er vist i parentes)

Resultatopgørelse

Nettoresultatet for de første seks måneder af 2015 (1. halvår) blev et underskud på 132.4 mio. kr. mod et underskud på 18,9 mio. kr. i samme periode af 2014. Det lavere nettoresultat er hovedsageligt en konsekvens af en milepælsbetaling modtaget af Zealand i 1. halvår 2014 under licensaftalerne med Sanofi, mens der ikke er modtaget milepælsbetalinger i 1. halvår 2015. Endvidere var nettodriftsomkostningerne højere i 1. halvår 2015 sammenlignet med samme periode i 2014, hvilket primært skyldes et højere aktivitetsniveau i klinisk udvikling samt engangsomkostninger til fratrædelsesgodtgørelser.

Omsætning

Zealand havde licensindtægter på 13,4 mio. kr. (8.1) fra Sanofis salg af Lyxumia i 1. halvår 2015, svarende til en stigning på 65 % i forhold til samme periode sidste år. Der har ikke været milepælsbetalinger i 1. halvår 2015, mens Zealand i samme periode i 2014 modtog en milepælsbetaling på 81,2 mio. kr. fra Sanofi i forbindelse med indledningen af det kliniske udviklingsprogram, LixiLan fase-III.

Royaltyomkostninger

Royaltyomkostninger for 1. halvår 2015 var 1,8 mio. kr. (12,1). Royaltyomkostningerne er betalinger fra Zealand til tredjemand baseret på licensbetalinger modtaget for Lyxumia®.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Forsknings- og udviklingsomkostningerne i 1. halvår udgjorde 114,3 mio. kr. (82,0), svarende til forventningerne. Stigningen på 32,2 mio. kr. i forhold til 2014 skyldtes hovedsagligt øgede eksterne udviklingsomkostninger på 10.8 mio. kr., fratrædelsesomkostninger i forbindelse med ændringer i ledelsen på 6,7 mio. kr. og udgifter på 12,1 mio. kr. uden likviditetseffekt relateret til tildeling af warrants.

Administrationsomkostninger

Administrationsomkostningerne udgjorde i 1. halvår 2015 19,1 mio. kr. (14,8). Stigningen er primært en  konsekvens af fratrædelsesomkostninger i forbindelse med ændringer i ledelsen og udgifter i forbindelse med tildeling af warrants.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter for 1. halvår 2015 udgjorde 7,7 mio. kr. (0,1). Andre driftsindtægter består hovedsageligt af finansiering af udgifterne til forskning under samarbejdet med Boehringer Ingelheim.

Resultat af primær drift

Periodens resultat blev i 1. halvår 2015 et underskud på -114,1 mio. kr. (-19,5).

Finansielle poster

Finansielle poster består af renteudgifter på obligationsfinansieringen, amortisering af omkostningerne i forbindelse med obligationsfinansieringen, renteindtægter, bankgebyrer og reguleringer baseret på valutakursudsving. De finansielle poster udgjorde i 1. halvår 2015 -20,5 mio. kr. (0,6).

Resultat af ordinær drift før skat

Periodens resultat af ordinær drift før skat udgjorde i 1. halvår 2015 -134,6 mio. kr. (-18,9).

 

Skat af ordinært resultat

Med et negativt resultat af ordinær drift før skat i 1. halvår 2015 og resultatforventninger, der peger på et negativt resultat for hele året, forventer Zealand at være berettiget til at modtage op til 5,9 mio. kr. i skattegodtgørelse for 2015, hvoraf 2,2 mio. kr. (0,0) er medtaget som indtægt i perioden.

Der er ikke indregnet udskudte skatteaktiver i balancen på grund af usikkerhed om, hvorvidt de skattemæssige underskud kan udnyttes på et senere tidspunkt.

Periodens resultat og totalindkomst

Resultatet for 1. halvår 2015 udgjorde -132.4 mio. kr. (-18,9). 

Egenkapital

Ved periodens slutning udgjorde egenkapitalen 163,0 mio. kr. (299,4), svarende til en egenkapitalandel på 32 % (90).

Anlægsinvesteringer

Investeringer i nyt laboratorieudstyr for perioden udgjorde 1,8 mio. kr. (2,0).

Pengestrømme

Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde -118,8 mio. kr. (-10,8), og pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde -1,8 mio. kr. (22,3), hvoraf 0,0 mio. kr. (24,4) kan henføres til salg af værdipapirer. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde 25,0 mio. kr. (0,0) vedrørende udnyttelse af warrants. De samlede pengestrømme for 1. halvår 2015 udgjorde -95,6 mio. kr. (11,4).

Likvide midler og værdipapirer

Pr. 30. juni 2015 udgjorde Zealands beholdning af likvide midler og værdipapirer 468,6 mio. kr. (297,6). Stigningen skyldes primært obligationsfinansieringen, som blev udstedt i december 2014, og som tilførte selskabet 272,2 mio. kr.

Regnskabsmæssige højdepunkter i 2. kvartal 2015

Omsætningen i 2. kvartal 2015 udgjorde 7,1 mio. kr. (4,3) og vedrører licensindtægter fra Sanofis kommercielle salg af Lyxumia®. Dette var en stigning på 64 % i forhold til samme periode sidste år.

De samlede driftsomkostninger udgjorde 70,7 mio. kr. (51,8). Stigningen på 18,7 mio. kr. er primært forklaret ved udgifter i forbindelse med tildeling af warrants på DKK 10.8 mio. kr. og øgede eksterne udviklingsomkostninger på 4,3 mio. kr.

Nettoresultatet for 2. kvartal udgjorde -76,8 mio. kr. (-47,7).

Resultatforventninger til 2015

Zealand har foretaget en mindre opjustering af sine resultatforventninger til 2015 som følge af valutakursudsving.

Der forventes en stigning i licensindtægterne fra Sanofis globale salg af lixisenatid (Lyxumia®) for hele 2015, men der kan ikke opstilles en specifikt forventningsniveau, eftersom Sanofi endnu ikke har offentliggjort sine forventninger til Lyxumia®-salget for helåret. For så vidt angår forventningerne til indtægter i form af resultatbaserede milepælsbetalinger fra samarbejdspartnerne, så er de hævet til 155 mio. kr. fra tidligere forventet 140 mio. kr. som følge af den styrkede US dollar.

Nettodriftsomkostninger i 2015 forventes fortsat i niveauet 225-235 mio. kr.

Begivenheder efter periodens slutning

Der har ikke været nogen specifikke begivenheder med en direkte virkning på Zealands regnskabsresultat efter regnskabsperiodens afslutning

Risikofaktorer

Denne delårsrapport indeholder fremadrettede udsagn, herunder forventninger omkring fremtidige omkostninger som forventede forretningsmæssige begivenheder. Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf nogle er uden for Zealands kontrol, kan medføre, at de faktiske resultater og den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i årsrapporten. Sådanne faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, f.eks. generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder juridiske forhold, videnskabelige og kliniske resultater, valutakursudsving mv. En mere udførlig beskrivelse af risikofaktorer findes i selskabets årsrapport for 2014 under “Risikostyring og intern kontrol”.

 

 

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2015 for Zealand Pharma A/S. Delårsrapporten er ikke revideret af selskabets revisor.

Rapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i de første seks måneder af 2015, og der henvises til selskabets årsrapport for 2014 for en mere detaljeret beskrivelse af regnskabspraksis.

Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2015 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar til 30. juni 2015.

Det er endvidere vor opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og den finansielle stilling samt beskriver de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

København, 28. august 2015

 

Direktion

Britt Meelby Jensen       Mats Blom                   

Adm. direktør                Økonomidirektør          

 

 

Bestyrelse

Martin Nicklasson          Rosemary Crane            Catherine Moukheibir
Formand                       Næstformand

Peter Benson                Alain Munoz                  Michael Owen                                       

Helle Størum                 Christian Thorkildsen     Jens Peter Stenvang

 

 

KONSOLIDERET 2015 2014 2015 2014 2014
RESULTATOPGØRELSE (DKK '000) Q2 Q2 H1 H1 Hele året
Omsætning 7.061 4.294 13.400 89.291 153.773
Royalty omkostninger -920 -581 -1.774 -12.055 -13.776
Bruttooverskud 6.141 3.713 11.626 77.236 139.997
           
Forsknings- og udviklingsomkostninger -62.481 -45.115 -114.277 -82.041 -180.036
Administrationsomkostninger -11.597 -6.841 -19.087 -14.830 -39.826
Andre driftsindtægter 3.369 131 7.657 131 6.328
Resultat af primær drift -64.568 -48.112 -114.081 -19.504 -73.537
           
Finansielle indtægter -2.079 383 381 638 3.064
Finansielle omkostninger -12.355 -12 -20.850 -25 -2.017
Resultat før skat -79.002 -47.741 -134.550 -18.891 -72.490
           
Skat 2.195 0 2.195 0 7.500
Periodens resultat -76.807 -47.741 -132.355 -18.891 -64.990
           
Totalindkomst for perioden -76.807 -47.741 -132.355 -18.891 -64.990
           
Resultat pr. aktie - aktuel (DKK) -3,39 -2,11 -5,79 -0,83 -2,87
Resultat pr. aktie - udvandet (DKK) -3,39 -2,10 -5,79 -0,83 -2,87

 

 

 

 

 

 

KONSOLIDERET     2015 2014 2014
BALANCE (DKK '000)     30. juni 30. juni 31. dec
AKTIVER          
Produktionsanlæg og maskiner     15.082 17.424 15.994
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar     1.404 341 1.573
Indretning af lejede lokaler     881 1.381 1.060
Deposita     2.633 2.645 2.693
Langfristede aktiver i alt     20.000 21.791 21.320
           
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser     15.313 11 25.031
Periodeafgrænsningsposter     11.489 12.623 2.209
Andre debitorer     1.412 1.048 9.923
Likvide beholdninger     468.607 297.624 538.273
Kortfristede aktiver i alt     496.821 311.306 575.436
           
Aktiver i alt     516.821 333.097 596.756
           
PASSIVER          
Aktiekapital     23.518 23.193 23.193
Overført resultat     139.524 276.162 229.635
Egenkapital i alt     163.042 299.355 252.828
           
Royalty obligation     296.115 0 267.170
Langfristede gældsforpligtelser     296.115 0 267.170
           
Leverandører af varer og tjenesteydelser     16.278 9.733 18.487
Royalty obligation     5.000 0 5.000
Forudbetalinger fra kunder     8.430 2.672 14.383
Anden gæld     27.956 21.337 38.888
Kortfristede gældsforpligtelser     57.664 33.742 76.758
           
Gældsforpligtelser i alt     353.779 33.742 343.928
           
Passiver i alt     516.821 333.097 596.756

 

 

 

KONSOLIDERET     2015 2014 2014  
PENGESTRØMSOPGØRELSE (DKK '000)     H1 H1 Hele året  
Periodens resultat     -132.355 -18.891 -64.990  
Reguleringer     18.621 4.696 6.559  
Ændringer i driftskapitalen     -5.779 2.259 16.771  
Pengestrømme fra driftsaktivitet før finansielle poster -119.513 -11.936 -41.660  
             
Finansielle indtægter     270 1.135 1.494  
Finansielle omkostninger     417 -25 -2.017  
Pengestrømme fra driftsaktivitet     -118.826 -10.826 -42.183  
             
Ændringer i deposita     60 -75 -123  
Køb af materielle anlægsaktiver     -1.815 -2.036 -4.497  
Salg af værdipapirer     0 24.383 24.383  
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter     -1.755 22.272 19.763  
             
Provenu fra udstedelse af royalty obligation     0 0 298.675  
Udstedelsesomkostninger     0 0 -26.505  
Kapitalforhøjelse     24.961 0 0  
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter     24.961 0 272.170  
             
Ændringer i likvider     -95.620 11.446 249.750  
Likvider primo perioden     538.273 286.178 286.178  
Valutakursregulering     25.954 0 2.345  
Likvider ultimo perioden     468.607 297.624 538.273  
  Aktie Overført    
EGENKAPITALOPGØRELSE (DKK '000) kapital resultat I alt  
Egenkapital 1. januar 2015 23.193 229.635 252.828  
Aktiebaseret vederlæggelse 0 16.748 16.748  
Kapitalforhøjelse 325 24.636 24.961  
Kursregulering 0 860 860  
Totalindkomst for perioden 0 -132.355 -132.355  
Egenkapital 30. juni 2015 23.518 139.524 163.042  
         
Egenkapital 1. januar 2014 23.193 292.948 316.141  
Aktiebaseret vederlæggelse 0 2.105 2.105  
Totalindkomst for perioden 0 -18.891 -18.891  
Egenkapital 30. juni 2014 23.193 276.162 299.355  
         
Ændringer i aktiekapital        
Aktiekapital 31. december 2014     23.193  
Kapitalforhøjelse, 21. marts 2015     121  
Kapitalforhøjelse, 11. april 2015     106  
Kapitalforhøjelse, 2. juni 2015     51  
Kapitalforhøjelse, 20. juni 2015     47  
Aktiekapital 30. juni 2015     23.518  
                 

 

Vedhæftede filer:

37-15_0828 - Zealand Delårsrapport for H1 2015 - DA_Final.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal
09:00 Mærsk-analytiker ser tydelig effekt efter uro i Det Røde Hav
08:52 Pandora sprænger analytkernes forventninger - og opjusterer
08:44 Vestas OVERBLIK Q1: Starter året med lav aktivitet og røde tal på bundlinjen
08:40 Diamanter er en piges - og Pandoras - bedste ven
08:38 Novos supersællert trak resultaterne over konsensus i første kvartal
08:37 Ørsted med mindre overskud end ventet - men havvind overraskede positivt
08:27 Mærsk tjener flere penge end ventet efter uro i Det Røde Hav
08:25 Pandoras topchef skruer op for forventningerne til 2024
08:20 GN/CEO: Stærkt momentum fra 2023 fortsætter for Hearing
08:20 Aktier/tendens: Regnskabsstormen raser i orkantempo med Novo og Mærsk i front
08:17 Stærkt investeringsresultat og præmiejusteringer bidrager til vækst hos Alm. Brand
08:16 Sydbank-analytiker om Novo-regnskab: Overordnet fint men Wegovy skuffer
08:15 Vestas/CEO: Fortsætter med at forbedre underliggende resultater