Ringkjøbing Landbobank har fremgang på de fleste poster - udlånet er faldet lidt

Udgivet den 25-10-2023  |  kl. 07:58  |  
Arkiv: Foto

Stigende renteindtægter sætte et klart aftryk i Ringkjøbing Landbobanks regnskab for tredje kvartal, der er præget af fremgang på de fleste poster.

Dog er udlånet faldet marginalt i perioden.

Samlet kom Ringkjøbing Landbobank ud af tredje kvartal med et overskud efter skat på 561 mio. kr. mod 329 mio. kr. i samme periode sidste år.

Netto renteindtægterne steg til 686 mio. kr. fra 410 mio. kr., mens gebyrindtægterne faldt med 6 mio. kr. til 193 mio. kr.

Nedskrivninger på udlån var uændret et rundt nul, mens beholdningsresultatet blev forbedret, men til et tab på 8 mio. kr. fra et minus på 61 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

Bankens udlån faldt i tredje kvartal fra andet kvartal marginalt med 406 mio. kr. til 49,6 mia. kr.

- Faldet kan blandt andet relateres til gennemførsel af den aftalte inflationshjælpepakke, hvor erhvervsdrivende kan udskyde betalingen af deres A-skatte- og AM-bidragsindbetalinger i juli og august 2023 med enten 3,5 eller 6 måneder, ligesom der inden for visse brancher udvises tilbageholdenhed og sker lagernedbringelser, skriver banken.

Den gentager sin prognose for 2023, der blev opjusteret tidligere i oktober til et basisresultat på 2600-2900 mio. kr. og et nettoresultat på 1900-2200 mio. kr.

Tabel for Ringkjøbing Landbobanks regnskab for tredje kvartal af 2022:

Mio. kr. Q3 2023 Q3 2022 FY 2022
Netto renteindtægter 686 410 1677,4
Nedskrivninger på udlån 0 0 -2,1
Basisresultat 752 486 1969
Resultat før skat 739 420 1880,1
Nettoresultat 561 329 1494,9

Ringkjøbing Landbobanks forventninger til 2023:

Mio. kr. Ved Q3 2023 Før Q3 2023
Basisresultat 2600-2900 2600-2900
Nettoresultat 1900-2200 1900-2200

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯