Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel

Udgivet den 16-05-2024  |  kl. 07:40  |  

Oliepriserne udvider torsdag gevinsten fra den foregående session på grund af tegn på stærkere efterspørgsel i USA, hvor data vidner om, at inflationen udvikler sig langsommere end forventet, hvilket styrker argumentet for en rentenedsættelse i september.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 83,09 dollar mod 81,75 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 79,02 dollar mod 77,41 dollar onsdag eftermiddag.

De amerikanske forbrugerpriser steg mindre end frygtet i april, hvilket gav støtte til markedets forhåbninger om en rentesænkning i september fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- En mere afdæmpet måling af den amerikanske inflation i april og en langt svagere måling end forventet af det amerikanske detailsalg ser ud til at give plads til, at Federal Reserve kan overveje tidligere rentenedsættelser, idet markedets forventninger hælder mere til, at den politiske lempelse starter i september i år, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG.

Ifølge data fra Energy Information Administration, EIA, faldt de amerikanske lagre af råolie, benzin og destillater, hvilket afspejler en stigning i raffineringsaktivitet og en øget efterspørgsel på brændstof.

Samtidig styrkes oliepriserne fortsat af spændingerne i Mellemøsten, hvor kampene fortsætter i hele Gaza, herunder i Rafah, der har været tilflugtssted for mange civile. Våbenhvileforhandlingerne mellem Hamas og Israel, som formidles af Qatar og Egypten, er gået i stå, idet Hamas kræver, at angrebene ophører, hvilket Israel nægter, så længe Hamas eksisterer.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2387,89 dollar mod 2373,98 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina