Saxo Bank: Mænd og kvinder investerer meget ens

Udgivet den 27-10-2023  |  kl. 15:39  |  

Der er ikke den store forskel, når kvinder og mænd investerer. Den - for mange - overraskende konklusion når Saxo Bank frem til i en større undersøgelse blandt bankens cirka 100.000 danske kunder, heraf er ca. en fjerdedel kvinder.

- Det er meget tæt på præcis de samme 10 mest handlede aktier, der findes hos kvinderne som hos mændene, oplyser Saxo Banks nordisk investeringsstrateg, Oskar Barner Bernhardtsen.

Novo Nordisk og Bavarian Nordic er hos begge køn de suverænt mest købte aktier i 2023, mens Tesla er mere populær hos mænd som investering sammenlignet med hos kvinderne, fremgår det af undersøgelsen.

Hos begge køn er en global diversificering dog et problem.

Det er der som sådan ikke noget galt i, men de danske investorer kan risikere at gå glip af afkast og samtidig have en højere risiko ved at være så eksponeret til én økonomi i en global verden, påpeger Oskar Barner Bernhardtsen.

De mest handlede aktier blandt mænd og kvinder i 2023

Kvinder Mænd
1 Novo Novo
2 Bavarian Bavarian
3 Vestas Tesla
4 Ørsted Ørsted
5 Mærsk B Vestas
6 Tesla Mærsk B
7 Danske Bank Danske Bank
8 GN GN
9 ALK ALK
10 Torm Ambu

(kilde: Saxo Bank)

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen