Saxo Bank større end Coca Cola

Udgivet den 20-07-2009  |  kl. 10:55  |  

At et sponsorat i Tour de France er lig med stor international eksponering er Saxo Bank et godt eksempel på. I den forgangne uge fra den 11. til den 18. juli optræder Saxo Bank således oftere i de store internationale trykte medier end eksempelvis brandet over dem alle Coca Cola.

Det viser den ugentlige måling, som den dansk-canadiske webside outside24.dk foretager af 1400 danske personer, virksomheder og organisationers optræden i den trykte version af 1000+ internationale aviser fra 82 lande. Herunder for eksempel Washington Post, The Guardian, Le Figaro og The Wall Street Journal.

De seneste to uger giver Saxobank henholdsvis 1926 og 1228 artikelhits i de udenlandske aviser (danske aviser er ikke talt med i målingen) mod 978 til Coca Cola. Andre topbrands som Microsoft (2019), Facebook (2092) og Google (1956) slår dog Saxo Bank i den seneste uge. Et brand slår dog dem alle med adskillige længder. Tour de France er en suveræn nummer et i ugen der gik med 6025 artikelhits.

Målingen er foretaget for outside24.dk i samarbejde med Kaas & Mulvad.

 

Udgivet af: NPinvestordk