Shape Robotics stiler fortsat mod milliardomsætning senest i 2027

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 16:07  |  
Arkiv: Foto

Shape Robotics formåede stort set at fordoble sin toplinje i 2023, mens der for det justerede driftsoverskud var tale om mere end en tredobling.

I 2024 ventes yderligere fremgang for omsætningen, hvilket senest i 2027 skal bane vejen for en omsætning på 1 mia. kr.

Det skriver Shape Robotics i sit regnskab for 2023.

Shape Robotics, der gør sig inden for udviklingsteknologi, venter i 2024 en omsætning på 300 mio. kr. og et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 25 mio. kr. Forventningerne blev første gang offentliggjort 29. februar, da selskabet gjorde foreløbig status på det forgangne år.

- Gennem 2023 oplevede selskabet en markant vækst og succes på tværs af flere indikatorer. Omsætningen oversteg forventningerne, hvilket fremhæver effektiviteten i vores strategisk initiativer og stærke markedsposition, skriver selskabet i sit regnskab.

Shape Robotics omsatte i 2023 for 171,2 mio. kr., hvilket er en vækst på 96 pct. fra 87,4 mio. kr. året før.

Det justerede driftsresultat, EBITDA, voksede i perioden med 229 pct. til 16,9 mio. kr. fra 5,1 mio. kr. Posten er justeret for engangspost på 3,46 mio. kr. relateret til selskabets notering på Nasdaq Copenhagens hovedbørs.

Væksten ventes at vare ved også i de kommende år. Her er det særligt salget af Smart Clasrooms og initiativet Thinken, der udvikles i samarbejde med Lenovo, der skal drive værket. Begge anvender Shape Robotics' egen robot "Fable".

- Shape Robotics' overordnede strategi integrerer en blanding af igangværende initiativer og nye tiltag for at forbedre kerneteknologi, udvide produktudvalget, kultivere forhold med kunder og partnere og udvide det globale aftryk.

- Med ambitiøse finansielle mål i sigte venter selskabet en omsætning på 1 mia. kr. inden 2027, der understøttes af en EBITDA-margin på 12-15 pct., skriver Shape Robotics.

Årsregnskabet skulle oprindeligt være offentliggjort 8. april, men på grund af opgaver forbundet med overtagelsen af polske Skriware blev offentliggørelsen udskudt.

Tabel over Shape Robotics årsregnskab for 2023:

Mio. kr FY 2023 FY 2022
Omsætning 171,2 87,38
justeret EBITDA 16,9 5,1
Resultat før skat -0,3 -4,3
Resultat efter skat 2,6 -4,3

Shape Robotics forventninger til 2024:

Mio. kr Ved FY 2023 Før FY 2023
Omsætning minimum 300 minimum 300
EBITDA minimum 25 minimum 25

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder