Solar nedjusterer forventningerne til helåret

Udgivet den 15-05-2013  |  kl. 08:02  |  

Solar, som er engrosleverandør af elartikler, har fremlagt regnskab for første kvartal, hvor prognoserne for helåret bliver sænket efter en afmatning på de fleste af selskabets markeder.

Solar opnåede en omsætning på 390,1 mio. euro i første kvartal, hvilket er et fald fra 428,9 mio. euro i samme periode året forinden. Det var under det forventede niveau hos selskabet selv, skriver Solar i regnskabspræsentationen.

EBITA-indtjeningen viste et tab på 3,8 mio. euro i første kvartal sammenlignet med et overskud på 9,1 mio. euro i samme periode året forinden. Det beskrives som værende i den lave ende af selskabets forventninger.

- Som forventet blev årets første kvartal præget af svag indtjening. Det skyldtes primært restruktureringsomkostninger, faldende omsætning og påskens placering i marts i år mod april sidste år. Vores bruttoavance blev styrket sammenholdt med Q4 2012, men forbedringen af bruttoavancen forventes ikke i indeværende år at kunne kompensere fuldt ud for den manglende omsætning. Vores altoverskyggende mål er at skabe øget lønsomhed, og det kræver et langt sejt træk, udtaler den adm. direktør Flemming H. Tomdrup hos Solar.

Solar har nedjusteret sine forventninger til helåret, hvor omsætningen nu ventes at komme ind på 1590-1640 mio. euro sammenlignet med den tidligere prognose på 1640-1680 mio. euro. EBITA-indtjeningen ventes nu at komme ind i intervallet på 25-33 mio. euro, hvilket er betydeligt lavere i forhold til den tidligere prognose om en EBITA-indtjening i intervallet på 32-39 mio. euro. I forventningerne indgår omstruktureringsomkostninger på 6 mio. euro.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser