Spar Nord undersøger muligheden for udstedelse af Tier 2 kapital

Udgivet den 26-02-2024  |  kl. 14:22  |  
Selskabsmeddelelse nr. 14
 


Som et led i de løbende bestræbelser på at optimere bankens kapitalstruktur samt sikre et hensigtsmæssigt kapitalberedskab har Spar Nord besluttet at undersøge mulighederne for at udstede ny Tier 2 kapital.

I forbindelse hermed har Spar Nord givet mandat til Nykredit som arrangør og Nykredit og Spar Nord som Joint Bookrunners til at vurdere markedsinteressen for en potentiel udstedelse. Med forbehold for markedsforhold og feedback fra investorer kan en udstedelse af Tier 2 kapital i DKK følge.

Lånet vil have en løbetid på minimum 10 år med mulighed for førtidig indfrielse 5 år efter udstedelsen (med forbehold for myndighedsgodkendelse). Dokumentation for udstedelsen vil være Spar Nords EMTN-program dateret 9. marts 2023, og obligationerne vil blive børsnoteret på Euronext i Dublin.

Spar Nord har samtidig mandateret Nykredit til at varetage et tilbud om tilbagekøb af tidligere udstedte Tier 2 kapitalinstrumenter med ISIN kode DK0030432075 og DK0030431341. De nærmere betingelser for tilbagekøbstilbuddet er tilgængelige hos Nykredit og Spar Nord.


Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til undertegnede på 96 34 42 36 eller mail rsn@sparnord.dk.

Venlig hilsen

Rune Brandt Børglum
IR-chef

Vedhæftet fil

Nr. 14 - Undersøger mulighed for udstedelse af Tier 2 kapital - DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk