Stor dansk malingkoncern sælger russiske forretninger

Udgivet den 17-07-2023  |  kl. 06:24  |  

Den danske malingkoncern Hempel har fået solgt sine russiske forretninger.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

Hempel er verdens største leverandør af skibsmaling.

Ifølge mediet Shippingwatch har Hempel af to omgange tidligere udskudt et salg af koncernens russiske fabrik, som ligger i Ulyanovsk øst for Moskva.

Tilbage i april 2022 meldte Hempel ud, at selskabet ville lukke for sine aktiviteter i Rusland, som ellers havde kørt siden 1996. Det skete som en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Allerede 1. marts 2022 suspenderede selskabet sin virken i Rusland.

- Siden vi meldte ud om vores Rusland-exit i april 2022, har vi arbejdet på at finde en passende køber til vores russiske aktiver, siger topchef Michael Hansen ifølge pressemeddelelsen.

- Vi er tilfredse med, at salget er gennemført, tilføjer han.

Køberen er den russiske industrivirksomhed Atomstroykomplex.

Frasalget skete, efter Hempel havde fået de nødvendige godkendelser fra både russiske og danske myndigheder.

Hempel blev stiftet i 1915 og har hovedsæde i Lyngby.

Malingkoncernen skriver på sin hjemmeside, at den beskæftiger mere end 6500 ansatte i mere end 80 lande.

Også bryggerikoncernen Carlsberg har for nylig fundet en køber til sin russiske forretning, oplyste selskabet i juni.

Det vides dog ikke endnu, hvem køberen er, eller hvad salgsprisen er.

De manglende detaljer skyldes, at Carlsberg gerne vil sikre, at "godkendelsesprocesserne forløber så smidigt som muligt".

Den 28. marts sidste år meddelte Carlsberg, at selskabet ville forlade det russiske marked.

Siden har Carlsberg forsøgt at frasælge alle aktiviteter i Rusland.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023
08:22 Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022
08:00 Virksomhederne forventer stigende beskæftigelse
07:55 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
07:44 Aktier/tendens: Novo, Mærsk og Zealand Pharma i fokus i ventet rød start
07:40 Aarsleff på vej med trecifret millionudlodning, forudser Danske Bank
07:35 Råvarer: Oliepriserne er stabile trods usikre renteudsigter
07:00 Coloplast får trimmet kursmålet hos canadisk finanshus
06:48 Obligationer/tendens: Vigende rente i sigte på svindende håb om rentesænkning i USA
06:43 Et rederi skiller sig ud i blandet fredagsmarked for Mærsks asiatiske konkurrenter
06:37 Asien: Røde markeder over alt efter dyk på Wall Street
06:35 Zealand Pharma viser pæne vægttab med lave doser af kandidat i tidligt studie