Stresstest afslører robuste amerikanske banker

Udgivet den 23-06-2017  |  kl. 08:53  |  

De største amerikanske banker vil være i stand til at modstå en alvorlig recession og stadig kunne låne penge ud til virksomheder og private, vurderer den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Bankerne har været underlagt den første del af centralbankens såkaldte stresstest, og her var de 34 store banker på solid kapitalgrund, lyder det ifølge Reuters.

Testen er foretaget under Dodd-Frank-lovene, der blev vedtaget i 2010 efter finanskrisen, men som præsident Donald Trump har varslet en tilbagerulning af.

- Dette års resultater viser, at selv under en kraftig recession vil vores store banker fortsat være godt polstrede, siger Federal Reserve-guvernør Jerome Powell i en udtalelse ifølge Reuters.

- Det vil tillade dem at udlåne gennem den økonomiske cyklus og støtte husholdninger og forretninger i svære tider, fortsætter han.

De 34 deltagende banker har til sammen tilføjet 750 mia. dollar - knap 5000 mia. kroner - ekstra i kernekapital siden 2009.

Det mest alvorlige hypotetiske scenarium, som Federal Reserve har udsat bankerne i testen for, er en global økonomisk krise værre end finanskrisen. Her ville arbejdsløsheden stige til 10 pct., huspriserne falde 35 pct. og sætte pres på lån til virksomheder. Testen viser, at det scenarium ville koste bankerne 383 mia. dollar på udlån over ni kvartaler.

I anden del af testen, vil centralbanken se på kapitalstyrken hos de individuelle banker i forhold til bankens kapitalplaner - om de eksempelvis fortsat vil være tilstrækkeligt stærke efter planlagte dividender og aktietilbagekøb.

Tidligere har nogle banker været tvunget til at ændre planer for at opbygge yderligere kapital.

Blandt de testede banker er Bank of America, JPMorgan Chase, Wells Fargo, og den amerikanske gren af Deutsche Bank, Deutsche Bank Trust Corp.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:58:01

 
0,00%
 
12:58:01

 
0,00%
 
12:58:01

 
0,00%
 
12:58:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder