Svenske ejendomsaktier til tops i Europa

Udgivet den 04-07-2023  |  kl. 13:19  |  

De svenske ejendomsselskaber topper det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, efter at finanshuset DNB har genoptaget dækning af det svenske ejendomsselskab Castellum med anbefalingen "køb".

DNB-analytiker Niklas Wetterling fremhæver, at Castellums 10 mia. svenske kr. store aktiesalg i februar er rettidig og sætter virksomheden "et skridt foran" konkurrenterne.

- Med aktieudvidelsen i bakspejlet, mens nogle branchefæller har deres foran sig, ser vi virksomheden som attraktivt værdsat, skriver Wetterling ifølge Bloomberg News.

Generelt indtager ejendomsselskaber de fem øverste pladser i Stoxx 600-indekset, hvor svenske Fastighets AB Balder stiger 5,8 pct., Castellum løftes med 5,2 pct. og Faberge ligger med et plus på 3,7 pct.

På børsen i Frankfurt løftes Vonovia 3,7 pct. og LEG Immobilien stiger 3,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯