Sydbank ser vægttab med Novos oral Semaglutid der minder om Wegovy for positivt

Udgivet den 22-05-2023  |  kl. 17:24  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk er kommet med hoveddata fra et fase 3a-stueide med 50 mg oral Semaglutid, der viser vægttab på linje med Wegovy.

Og det er rigtig positive data, vurderer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank. Han peger på, at det også var de mål, som Novo selv jo satte op som målsætning for oral Semaglutid af 50 mg: At man opnår et vægttab på linje med Wegovy.

- Og det er faktisk det, man demonstrere i det her studie. Nu har Novo Nordisk en injektionsbaseret Semaglutid, som giver det her vægttab, med en ugentlig injektion, og så har du en daglig tablet, som du kan tilbyde personer med kraftig overvægt, siger han og fortsætter:

- Nu skal man være varsom med at sammenligne på tværs af studier - men i vægttab minder de rigtig meget om hinanden. Så Novo har egentlig en palette, i forhold til hvad de kraftigt overvægtige foretrækker - er det en injektion en gang om ugen eller en pille hver dag.

Efterspørgslen efter Wgovy er lige nu tårnhøj - og en pillelancering vil ske, alt efter hvordan markedet for fedmemidler udvikler sig. Og tidspunktet efter en ventet godkendelse i 2024 er "nødvendigvis ikke bøjet i neon", siger senioranalytikeren.

- Det kommer nok meget an på, hvordan efterspørgslen er på det her marked, og hvilken produktionskapacitet man har. Og det afspejler simpelthen den store efterspørgsel efter Wegovy og for øvrigt også den store efterspørgsel inden for GLP-1 inden for diabetes - og for Novos Ozempic. Det afspejler den meget store efterspørgsel, der er på nogle af Novo Nordisk midler for øjeblikket, siger Søren Løntoft Hansen.

FRA INJEKTION TIL PILLE

Novo kommer til at tilbyde piller og sprøjter til fedmemidlet Semaglutid. Søren Løntoft Hansen siger, at han for 5 år siden havde ventet, at man formentlig ville foretrække en pille en gang dagligt fremfor en ugentlig injektion.

- Men vi kan bare se, at det for GLP-markedet inden for diabetes er injektion kontra piller ikke er noget, der afskrækker, siger han.

Salget af Ozempic til behandling af type 2-diabetes var i første kvartal på 19.640 mio. kr. mod 12.035 mio. kr. i samme periode af 2022. Væksten var 59 pct. i lokal valuta.

Også salget af Novos diabetespille, Rybelsus, gik kraftigt frem. Det steg 107 pct. i lokal valuta til 4356 mio. kr. fra 2063 mio. kr. i første kvartal året før.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯