TDC/Danske: Oisters roamingpriser kan true bedring af telemarkedet

Udgivet den 15-05-2017  |  kl. 13:31  |  
Arkiv: Foto

Det kan blive en udfordring for TDC, at ikke alle selskabets konkurrenter har valgt at hæve priserne som et svar på de nye roamingregler i EU, der træder i kraft om en måned.

De regler afskaffer som udgangspunkt roamingafgiften, når man som forbruger bruger data og surfer på nettet i Europa med sin telefon, men teleselskaberne skal betale et beløb til de udenlandske teleselskaber, og som svar på det har flere danske selskaber sat priserne op.

- Trenden har helt klart været prisstigninger på 10-20 kr., som skal dække omkostningerne. Men Oister har annonceret en opgradering (af abonnementerne, red.) med roaming til uændrede priser - et potentielt slag for vores case om en bedring af markedet - og det øger risici på markedet, skriver Danske Bank i en kommentar, hvor anbefalingen "hold" bliver gentaget.

Oister er ejet af teleselskabet 3, som også har valgt ikke ikke at hæve priserne, som blandt andet TDC, Telia og Telenor har varslet over for alle eller dele af kunderne.

De nye regler træder i kraft 15. juni og afskaffer som udgangspunkt roamingpriserne i EU. Teleselskaberne har dog mulighed for at lægge et loft over kundernes forbrug af data, når de rejser i EU-landene.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Maintain❯  Research❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
25/05/17

 
0,00%
 
02:04:01

 
0,00%
 
25/05/17

 
0,00%
 
02:04:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder