Thorning i frontalt angreb mod bankerne

Udgivet den 08-01-2009  |  kl. 07:23  |  

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt retter ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten et voldsomt angreb på de danske banker for at udvise arrogance, når de konsekvent afviser, at de har brug for statslig kapital i form af en bankpakke på op mod 100 mia. kr.

- Det er for arrogant, og så er mit budskab til bankerne: Så kan I blive fri, og så kan vi lave et statsligt selskab, som begynder at låne direkte til virksomhederne, siger hun.

Helle Thorning-Schmidt sætter et klart ultimatum, når de politiske forhandlinger om den historiske hjælpepakke begynder i dag. S vil have sikkerhed for, at de mange milliarder fra bankpakken ikke går direkte ned i de nødlidende bankers lommer, men til lån til danske virksomheder.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder