Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Dong og Genmab

Udgivet den 22-11-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

TRUMP KAN KOSTE NOVO 5 MIA. KR.

Novo Nordisk og koncerndirektør Jakob Riis er havnet i en voldsom modvind i USA, der er medicinalgigantens største marked. Politisk pres for at flytte 12 mio. amerikanere til en anden sygekasse kan kappe 5 mia. kr. af Novo-bundlinjen allerede i 2018. Det vurderer investeringsbanken Jefferies. (Forside, side 6-7)

AP GÅR TIL VEJRS OG NORDEA FÅR TÆSK I VILDT PENSIONSÅR

Der er massiv forskel på, hvor meget kundernes pensionsformuer er vokset i de første ti måneder af 2016. For nogle danske pensionskunder har 2016 budt på en solid forøgelse af formuen, for andre har de første ti måneder reelt givet et rundt nul i afkast. Det afhænger helt af selskabet. (Side 8)

DONG GØR SIG KLAR TIL ØGET RISIKO VED INDTOG I ASIEN

Når Dong gør sig klar til at udbrede havvind til resten af verden, vil det eksponere den danske energikæmpe med langt større risiko, end selskabet har været vant i eksempelvis Danmark. Risikoen bliver op mod 30 pct. større. (Side 10)

DANSKE BANK VINDER GULD I KAMP OM ERHVERVSKÆMPER

Nordea kan tabe markedsandele til Danske Bank, der ifølge ny en undersøgelse for tredje år i træk har mest tilfredse kunder blandt dansk erhvervslivs helt tunge spillere. Ikke godt nok, lyder det fra Nordea-direktør. (Side 14)

TO DAB-DIREKTØRER UDPEGET TIL POSTER I EJER-BESTYRELSER

Professor advarer mod sammenblanding af lederroller i Danske Andelskassers Bank, efter to direktører sidder med i fondsbestyrelser over dem. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

GENMABS AKTIEKURS MED 2000 PCT.

Bioteksuccesen Genmab med topchef og medstifter Jan van de Winkel i spidsen er fuldkommen ustoppelig på fondsbørsen. Siden hollænderen tog over i 2010, har Genmab vundet amerikanske investorers hjerter, og aktiekursen er steget voldsomt. (Forside, side 20)

BUTIKKERNE SCORER SELVMÅL MED BLACK FRIDAY

Vilde tilbud og Dankort der svinger glødende i terminalerne. Det er forventningerne, men Black Friday deler butikkerne op i to løje - en vindende og tabende fløj. (Side 3)

TRUMPS INDTOG DRIVER DANSKE BOLIGEJERE MOD FLEKSLÅN

Fra 1. december skal en stor gruppe realkreditlåntagere have ny rente på deres lån, og her ser det ud til, at renterne lander på det næstlaveste niveau nogensinde. De nye renter betyder, at nogle låntagere sparer op mod 400 kr. om måneden pr. lånte million. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BUSSEN VINDER OVER DSB, NÅR TUREN GÅ OVER STOREBÆLT

Busselskaber som Rød Billet og Abildskou nyder godt af danskernes øgede rejselyst. Selskaberne har skabt eksplosiv vækst i trafikken mellem landsdelene. Togene taber terræn, men DSB er klar med en offensiv. (Forside, side 8)

KUNDER GIVER BANKER DUMPEKARAKTER EFTER GEBYRHOP

Danskernes tilfredshed med deres bank falder igen. Efter et 2016 præget af skandalehistorier om danske bankers medvirken til skatteunddragelse i Panama og kraftigt stigende priser på boliglån er danskernes generelle opfattelse af bankerne forværret. (Side 4)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder