Tirsdagens internationale avisuddrag med HP, Facebook og Oxfam

Udgivet den 13-09-2016  |  kl. 08:20  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

FEDERAL RESERVE-GUVERNØR: VI SKAL VÆRE FORSIGTIGE MED AT HÆVE RENTEN

En udtalelse fra Lael Brainard, som er Federal Reserve-guvernør og fast medlem af Federal Open Market Committe, gør det mere usandsynligt, at en rentestigning i september vil finde sted. Brainard mener, at man må handle forsigtigt, da der stadig er stor usikkerhed i markedet og inflationen er for lav. (FED SHOULD NOT RUSH TO RAISE RATES, SAYS BRAINARD)

PIRATKOPIERING PÅ TJENESTER SOM SPOTIFY TRUER MUSIKINDUSTRIEN

Næsten halvdelen af alle 16-24 årige bruger såkaldt "Stream Ripping"-software, der gør det muligt at ulovligt kopiere onlinestreamet musik, og dermed overgår denne metode ulovlige downloads via fildelingshjemmesider. Især Youtube modtager kritik for at gøre for lidt ved problemet. (MUSIC INDUSTRY FACES 'STREAM RIPPING' PIRACY THREAT)

ØSTRIGSK STUDERENDES SAG MOD FACEBOOK GÅR TIL EUROPAS HØJESTE DOMSTOL

Østrigeren Max Schrems går for tredje gang op imod giganten Facebook med et kollektivt søgsmål på vegne af 25.000 andre mennesker. Hans sag er to gange blevet underkendt i Østrig, men nu håber Schrems på, at EF-domstolen vil se anderledes på sagen. (FACEBOOK CASE REFERRED TO EUROPE'S TOP COURT)

HP KØBER SAMSUNGS PRINTERDIVISION FOR 6,96 MIA. KR.

Købet af Samsungs printerforretning skal åbne op for, at HP kan genopfinde printerindustrien. HP forventer, at industrielle 3D-printere og kopimaskiner bliver de linjer, som kommer til at drive den fremtidige vækst. (HP INC INKS 1 BILLION SAMSUNG PRINTER DEAL)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

JEFF BEZOS VIL LAVE GENBRUGELIGE RUMRAKETTER

Amazon-milliardæren og stifteren af rumfartsselskabet Blue Origin, Jeff Bezos, meddeler i et sjældent indblik i strategien for selskabet, at Blue Origin er i færd med at udvikle en rumraket, som kan genbruges. Dermed går Bezos direkte i konkurrence med SpaceX. (JEFF BEZOS DISCLOSES BLUE ORIGIN'S FIRST ORBITAL ROCKET)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

SAUDI ARAMCO BYDER PÅ AMERIKANSK RAFFINADERI

Det saudiarabiske nationale oliefirma har budt på et amerikansk olieraffinaderi, hvilket er en beslutning, der øger Saudi Aramcos eksponering i USA markant. Buddet bliver estimeret af eksperter til at være op imod 1,5 mia. dollar. Det vil sandsynligvis modtage høj politisk bevågenhed. (SAUDI BID ON A HOUSTON OIL REFINERY IS A BIG STRATEGIC BET)

PRIVATE EQUITY FIRMA TILBYDER AT KØBE RIVAL FOR 9 MIA. KR.

Harbour Vest Partners har tilbudt at købe sin mindre konkurrent SVG Capital for 9 mia. kr. Købstilbuddet giver en 14,7 pct. præmie på SVG's aktier. (HARBOUR VEST PARTNERS OFFERS TO BUY SVG CAPITAL FOR 1,35 BILLION DOLLAR)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

OXFAM TIL MAY: UK ER ET AF DE MEST ULIGE LANDE, GØR NOGET VED DET

I en analyse af den britiske hjælpeorganisation Oxfam fastslås det, at Storbritanniens rigeste procent er 20 gange rigere end de 16 mio. fattigste, hvilket gør landet til et af de mest ulige. Det mener Oxfam, at man bliver nødt til at gøre noget ved og har derfor skrevet en appel til premierministeren, Theresa May. (OXFAM CALLS ON THERESA MAY TO TACKLE RISING UK INEQUALITY)

SAMSUNG BLIVER STRAFFET AF AKTIEMARKEDET EFTER KATASTROFELANCERING

Samsung er faldet med 97,2 mia. kr. i værdi efter lanceringen af Note 7. Der er blandt andet kommet forbud mod at tage telefonen med på fly, da batteriet i 25 tilfælde er sprunget i luften eller er gået i brand. I fredags bad Samsung forbrugerne om at slukke deres telefon og bytte den til en ny. (SAMSUNG SHARE PRICE DIVES AFTER GALAXY NOTE 7 PHONE RECALL)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

DEUTSCHE BANK FYRER OG VIL HAVE ENTREPRENANTE MEDARBEJDERE

Deutsche Banks topchef, John Cryan, har bebudet nedskæringer og beder dertil sine medarbejder opføre sig mere som teknologiiværksættere, der kan arbejde mere på eget initiativ. (DEUTSCHE BANK BOSS TELLS STAFF TO THINK LIKE A TECH FIRM, OF THEY KEEP THEIR JOBS)

/ritzau/FINANS

Alexander Moldt Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder