Tivoli fastholder årsskøn, afhængig af julen

Udgivet den 22-11-2004  |  kl. 16:01  |  

Tivoli fremlagde mandag sit halvårsregnskab for 2004/05, hvilket ledelsen betegner som tilfredsstillende.

Resultat før af- og nedskrivninger blev på 134,3 mio.kr. mod 103,1 mio.kr. sidste år. Resultat før skat blev på 103,2 mio.kr. mod 73,6 mio.kr. sidste år.

Omsætningen blev på 357,9 mio.kr. mod 320,0 mio.kr. sidste år.

Besøgstallet i sommersæsonen udgjorde 3.346.000 mod 3.266.000 i 2003.

På baggrund af flere gæster end forventet i Tivolis sommersæson 2004 samt et højere forbrug pr. gæst blev forventningen til årets resultat før skat i oktober 2004 opjusteret til niveauet 35-45 mio.kr. med en omsætning i størrelsesordenen 435-445 mio.kr. Denne forventning fastholdes.

Det skal dog bemærkes, at Jul i Tivoli 2004, der startede den 12. november 2004 og slutter den 23. december 2004, er den væsentligste indtægtsgivende aktivitet i andet halvår, hvorfor resultatet for året naturligvis vil være afhængigt af besøgstallet her.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder