Torsdagens internationale avisuddrag med Fed, ECB og Bentley

Udgivet den 10-07-2014  |  kl. 08:26  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

FED VIL AFSLUTTE STIMULUSPROGRAM TIL OKTOBER

Den amerikanske centralbank Federal Reserve vil til oktober afslutte det omfangsrige QE3-program, der indebærer store opkøb af obligationer, forudsat økonomien forsætter sin positive udvikling. Indtil videre har centralbanken gradvist sænket beløbet for obligationskøb, hvilket lige nu ligger på 35 mia. dollar per måned. (FED BOND BUYING SET TO END IN OCTOBER)

JAPANSKE MASKINORDRER STYRTDYKKER I MAJ

Maskinordrer, der ses som en ledende indikator for kapitalinvesteringer i Japan, faldt overraskende med hele 19,5 pct. i maj. Det er det største fald siden 2005, hvilket skaber usikkerhed om virksomheders investeringslyst. (JAPAN MACHINERY ORDERS PLUNGE IN MAY)

OBAMA KRITISERET FOR SVAGE SANKTIONER MOD RUSLAND

Barack Obama bliver af amerikanske senatorer kritiseret for at være for vag over for Rusland. Den republikanske senator Bob Corker kalder ham for ineffektiv og uansvarlig. Obama-administrationen udtaler dog, at nye sanktioner med russiske teknologiinvesteringer er på trapperne. (OBAMA CRITICISED OVER 'PAPER TIGER' UKRAINE SANCTIONS)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

DRAGHI FORESLÅR NYE EUROZONE-REGLER

ECB-chef Mario Drahi efterspørger onsdag nye regler, der skal mindske økonomiske forskelle i Eurozonen. Forskellige niveauer af gæld og konkurrencedygtighed er en trussel for økonomien, og nu skal landene ifølge Dragi strømlines for at styrke økonomisk stabilitet i Eurozonen. (DRAGHI CALLS FOR EURO-ZONE RULES FOR ECONOMIC REFORMS)

KINAS EKSPORT STIGER 7,2 PCT

Amerikanernes stigende efterspørgsel var med til at sikre en stigning på 7,2 pct. i den kinesiske eksport for året. Ikke desto mindre falder tallet under visse økonomers forventninger (CHINA EXPORTS STRENGHTEN ON U.S. DEMAND)

SKOTSK BANK SIGNALERER ØNSKE OM UAFHÆNGIGHED

Til september skal skotterne stemme om uafhængighed fra Storbritannien, og Royal Bank of Scotland har nu gjort det klart, hvor de står i det politiske spil. På et kæmpe reklame-banner ved banken i Edinbourgh står der skrevet "Dette er vores hjem", hvilket er en klar stemme for uafhængighed. (SCOTTISH BANKS BRACE FOR INDEPENDENCE VOTE)

USA ØGER BETALING MED YUAN

Amerikanske virksomheder sætter nu rekord for køb af varer med kinesisk valuta, hvilket giver mulighed for at drage fordel af de lave valutaomkostninger sammenlignet med dollartransaktioner. Yuan-betalinger er det sidste år steget med 2,6 pct., hvilket er en firedobling sammenlignet med sidste år. (U.S. COMPANIES STEP UP BUSINESS CONDUCTED IN YUAN)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

FED VENTES AF AFSLUTTE STIMULUSPROGRAM TIL OKTOBER

Referat fra juni-mødet i den amerikanske centralbank Federal Reserve indikerer, at det omfattende stimulusprogram vil blive afsluttet i oktober. Fed har gennem længere tid nedtrappet opkøbet af obligationer og er nu nede på køb for 35 mia. dollar per måned mod højdepunktet på 85 mia. dollar. (FEDERAL RESERVE LIKELY TO END QE STIMULUS PROGRAM IN OCTOBER)

BENTLEY HAR KURS MOD SALGSREKORD

Den britiske bilproducent Bentley er på vej mod salgsrekord i 2014, efter første halvår bød på salg af 5254 biler, hvilket er en stigning på 23 pct. sammenlignet med sidste år. (BENTLEY ON COURSE FOR RECORD-BREAKING SALES IN 2014)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

CARLOS SLIM BRYDER TELE-EMPERIET OP

Verdens næstrigeste mand, Carlos Slim, der står bag den mexicanske telegigant América Móvil, bukker nu under for presset fra mexicanske myndigheder og sælger ud af teleaktiver, der ifølge Bloomberg har indbragt mexicaneren omkring 71,5 mia. dollar og nu frigiver kapital til at muliggøre en satsning på europæisk telekommunikation. (CARLOS SLIM BOWS TO PRESSURE AS HE AGREES TO BREAK UP AMERICA MOVIL EMPIRE)

DET TYSKE FODBOLDLANDSHOLD TOG FUSEN PÅ FINANSGIGANTER

Bankgiganter som Goldman Sachs, Unicredit og Danske Bank forudså alle, at Brasilien ville løbe med VM-trofæet denne sommer, men efter det ydmygende 1-7-nederlag til Tyskland tirsdag må VM-prognoserne for finalen omskrives, hvor Tyskland møder Argentina. (BRAZIL VS GERMANY WORLD CUP 2014: HOW TO ECONOMISTS GOT THEIR PREDICTIONS COMPLETELY WRONG)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal
09:00 Mærsk-analytiker ser tydelig effekt efter uro i Det Røde Hav
08:52 Pandora sprænger analytkernes forventninger - og opjusterer
08:44 Vestas OVERBLIK Q1: Starter året med lav aktivitet og røde tal på bundlinjen
08:40 Diamanter er en piges - og Pandoras - bedste ven
08:38 Novos supersællert trak resultaterne over konsensus i første kvartal
08:37 Ørsted med mindre overskud end ventet - men havvind overraskede positivt
08:27 Mærsk tjener flere penge end ventet efter uro i Det Røde Hav
08:25 Pandoras topchef skruer op for forventningerne til 2024
08:20 GN/CEO: Stærkt momentum fra 2023 fortsætter for Hearing
08:20 Aktier/tendens: Regnskabsstormen raser i orkantempo med Novo og Mærsk i front
08:17 Stærkt investeringsresultat og præmiejusteringer bidrager til vækst hos Alm. Brand
08:16 Sydbank-analytiker om Novo-regnskab: Overordnet fint men Wegovy skuffer
08:15 Vestas/CEO: Fortsætter med at forbedre underliggende resultater