Torsdagens obligationer: Små udsving prægede stille marked

Udgivet den 23-11-2017  |  kl. 17:01  |  

Der var kun små udsving på det europæiske obligationsmarked torsdag, hvor aktiviteten var begrænset af, at der var lukket for handel i USA som følge af thanksgiving.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt 1 basispoint til 0,42 pct. sammenlignet med niveauet onsdag eftermiddag. I lande som Tyskland, Frankrig og Holland gjorde renterne heller ikke det store væsen af sig.

Fra det europæiske blev der torsdag offentliggjort et nøgletal for humøret blandt virksomhederne i eurozonen.

PMI-indekset steg i november til 57,5 fra 56,0 måneden før, hvilket dermed var en positiv overraskelse for økonomerne, der ifølge Bloomberg havde ventet netop 56,0.

Desuden kunne investorerne torsdag handle på onsdagens referat fra det seneste møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Det bekræftede ifølge iagttagere forventningen om en renteforhøjelse i december, men understregede samtidig uenighed om tempoet for renteforhøjelser i 2018.

- Referatet viste, at Fed-medlemmerne er uenige og usikre på, hvorvidt inflationen reelt er ved at stige mod deres mål. Så usikkerheden om, hvor mange renteforhøjelser vi kan vente i 2018, er stadig stor, skriver chefstrateg Henrik Drusebjerg fra Carnegie i en kommentar.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:52:01

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:52:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder