Tysk storbank ransages i relation til Danske Bank-sag

Udgivet den 25-09-2019  |  kl. 15:24  |  

Tyske myndigheder har været på besøg i Deutsche Bank i Frankfurt for at finde information om hvidvasksagen i Danske Bank, oplyser anklagemyndigheden i Frankfurt i følge den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Deutsche Bank er i søgelyset, fordi dens amerikanske afdeling har ageret som korrespondentbank for Danske Bank i tilfælde, hvor der er blevet overført større beløb i dollar ud af den estiske filial hos Danske Bank, der er kernen i sagen.

Deutsche Bank mener, at den ikke selv har skullet baggrundstjekke de pågældende kunder, fordi de hørte til i Danske Bank, har den tidligere hævdet, skriver den tyske avis.

Ransagningen blev gennemført tirsdag og kommer næsten et år efter, at myndighederne senest lavede razzia hos Deutsche Bank for at lede efter beviser for hvidvask.

Denne gang blev der ikke tale om en decideret razzia, fordi Deutsche Bank frivilligt udleverede de ønskede dokumenter. Denne gang har sagen dog klar sammenhæng til Danske Bank-sagen, oplyser anklagemyndigheden i Frankfurt til Süddeutsche Zeitung.

Det påpeges også, at én bestemt person er i søgelyset i sagen, skriver avisen. Det drejer sig om en nu tidligere medarbejder i Deutsche Bank.

Myndighederne mener, at Deutsche Bank for sent har udleveret mistænkelige rapporter om transaktioner, og at den dermed har gjort sig medskyldig i hvidvask.

En stor del af de dollartransaktioner, der er en del af det samlede sagsomfang på op til 200 mia. euro i Danske Bank-sagen, er angiveligt blevet foretaget af Deutsche Bank, skriver Süddeutsche Zeitung.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Seneste nyheder

13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning