USA/åbning: Grøn start på påskeugen

Udgivet den 10-04-2017  |  kl. 15:40  |  

Der er marginale udsving at spore på de amerikanske børser fra åbningen mandag, hvor markederne kun har begrænset nyt at pejle efter forud for Janet Yellens tale kl. 22.00 dansk tid.

Påskeugen kan spille ind på handelsvolumen på markederne mandag, men investorerne har også en del at skulle fordøje efter fredag, der både bød på amerikansk missilangreb på Assad-kontrollerede styrker i Syrien, samt en skuffende jobrapport fra USA. Jobrapporten var dog inden for rammerne af Federal Reserves forventninger om økonomisk vækst på 2 pct. i USA, sagde chefen for Federal Reserve i St. Louis, James Bullard, mandag i Melbourne.

Samlet set stiger både S&P 500-indekset og Dow Jones-indekset 0,1 pct. mens Nasdaq-indekset ligger til et plus på 0,2 pct.

Investorerne får ikke tunge nøgletal at forholde sig til mandag, så de fleste vil sandsynligvis kigge frem mod Janet Yellens tale i Michigan sent mandag aften dansk tid i håb om en snert af detaljer omkring Federal Reserves planer for både rentehævninger og balancereduktion.

På selskabsfronten ser ser markedet lyst på udsigten til et bryllup mellem to amerikanske transportvirksomheder, Knight Transportation og Swift Transportation. Fusionen vil finde sted via et aktiebytte, og Swift Transportation stiger på den baggrund 22 pct. fra åbningen.

Der er også fokus på AT&T og Straigth Path, da AT&T har offentliggjort et købstilbud på Straigth Path til en samlet værdi på 1,6 mia. dollar. Prisen ligger et godt stykke over lukkekursen for Straigth Path-aktierne fra fredag, så investorerne reagerer med et plus på hele 151 pct.

Wells Fargo stiger knap 0,2 pct. på børsen mandag. Selskabet har offentliggjort resultatet af en efterforskning af skandalen omhandlende bankens svindel med kunders konti er blevet offentliggjort. Som følge heraf har banken besluttet at kræve 75 mio. dollar, godt 525 mio. kr., tilbagebetalt fra tidligere chefer og ledere, så det samlede beløb nu når op på 180 mio. dollar i såkaldte "clawbacks."

/ritzau/FINANS

Niels Fibæk-Jensen, +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder