USA/aktier: Kinesisk nedtur trækker Wall Street ned

Udgivet den 21-08-2015  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske aktier lukkede med kursfald for tredje dag i træk torsdag. Den kinesiske aktieuro gennem flere dage fortsatte med at øge bekymringerne på Wall Street om hele det globale billede.

Og et sæt rystende ringe tal fra Kina i form af PMI-data for fremstillingssektoren fredag morgen sender de amerikanske aktiefutures i knæ.

S&P 500-indekset lukkede torsdag med et fald på 2,1 pct. til 2035,73. De tunge aktier i Dow Jones droppede 2,1 pct. til 16.990,69, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset tabte hele 2,8 pct. til 4877,49.

Omsætningen steg markant i forhold til de foregående dage og landede på 810 mio. aktier på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte knap 2,1 mia. aktier.

- Der er en fortsat negativ nyhedsstrøm fra Kina og Asien, og råvarepriserne falder stadig. Alt i alt rejser det spørgsmål om tilstanden af den globale økonomi, og det vil fortsætte med at lægge pres på de amerikanske aktier, siger aktiemægler Steven Santos fra Banco de Investimento Global til Bloomberg News.

Fredag morgen ser det ikke bedre ud, idet futures på de amerikanske aktieindeks ved 6.30-tiden dansk tid handles med fald på op mod 0,5 pct. efter at have været dykket hele 0,7 pct. i formiddagens løb i Asien. Faldene kommer, efter de kinesiske PMI-tal for fremstillingssektoren er faldet til det laveste niveau siden 2009.

Nøgletalsdagsordenen viste, at der var skuffende 277.000 førstegangs ledige i sidste uge. Prognosen lød på 271.000 nye ledige.

Og de ledende indikatorer i USA faldt med 0,2 pct. i juli, hvilket var en negativ overraskelse, da konsensus var en fremgang på 0,2 pct.

Til gengæld steg salget af eksisterende boliger stærkere end ventet, da der blev solgt 5,59 mio. boliger i juli svarede til en stigning på 2,0 pct. i forhold til måneden før. Ifølge Bloomberg News var der ventet et fald i salget på 1,1 pct.

Og indekset over erhvervslivets forventninger fra Federal Reserve Bank of Philadelphia viste 8,3, hvor økonomerne havde ventet et indeks på 6,5.

Blandt selskaberne var Walt Disney i skudlinjen, efter analytikerne hos Standford C. Bernstein & Co. sænkede vurderingen af aktien til "perform" fra "outperform". Walt Disney faldt 6 pct.

Elbil-producenten Tesla Motors meldte om udnyttelse af option for yderligere aktiesalg. Aktien faldt 5,1 pct.

De fortsatte fald i råvarepriserne ramte igen olieselskaberne, hvor Chevron som Exxon Mobil måtte bide i græsset med tab på henholdsvis 2,1 pct. og 2,2 pct.

Computerproducenten Hewlett-Packard rapporterede et justeret overskud per aktie på 0,88 dollar, hvor analytikerne ventede et overskud på 0,85 dollar. Omsætningen løb op i 25,3 mia. dollar mod de ventede 25,4 mia. dollar.

Resultatprognosen for hele året blev indsnævret, men fjerde kvartals prognosen levede ikke helt op til forventningerne. Hewlett-Packard aktien faldt 0,3 pct. i eftermarkedet efter et fald på 1,4 pct. i den ordinære børshandel.

Tøjkæden Gap bekræftede torsdag aften sidste uges foreløbige regnskabstal. Også forventningerne blev fastholdt, men der blev skruet på prognosen for restruktureringsomkostninger, der nu ventes at blive på mellem 130 og 140 mio. dollar i forhold til den seneste prognose på 160 mio. dollar. Det behagede investorerne, der sendte aktien op med 1,5 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked