USA/T-bond: Renter steg inden vigtige nøgletal

Udgivet den 25-04-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske markedsrenter steg onsdag, da investorerne positionerede sig inden vigtige nøgletal torsdag og fredag, hvor fokus især vil være på den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 4 basispoint til 4,64 pct. I løbet af onsdagen steg den lange rente fra en bund i 4,60 pct. og nåede sit højeste i 4,67 pct.

Torsdag morgen er renten på den tiårige T-bond fortsat 4,64 pct. på markedet i Tokyo. Det er 2 point under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede op med 2 basispunkter til 4,93 pct.

Torsdag morgen er renten på den toårige T-bond uændret 4,93 pct. i Tokyo.

Torsdag offentliggøres væksttallet for USA's økonomi i første kvartal, mens fredag vil byde på den månedlige PCE Core-måling - den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål.

- Markederne ser på, hvor robust væksten virkelig var i første kvartal med tanke på de meget stærke vækstdata, vi har set, samt de modstandsdygtige eller reaccelererende inflationsmålinger, siger Angelo Manolatos, makrostrateg hos Wells Fargo, til Reuters.

Efter et brandvarmt fjerde kvartal sidste år, da BNP voksede med 3,4 pct. på årsbasis, ses væksten være aftaget til 2,5 pct. i første kvartal i år. Det personlige forbrug ventes også at vise en mindre opbremsning fra en fremgang på 3,3 pct. til en stigning på 3,0 pct.

Hovedfokus bliver dog fredagens måling af kerneinflationen, PCE Core. Her ses en uændret udvikling på månedsbasis med en stigning på 0,3 pct. i marts, mens den på årsbasis ses at have været på 2,7 pct. i mod 2,8 pct. i februar.

Med til at presse renterne opad onsdag var også afviklingen af en lettere lunken auktion over nye statsobligationer. Lån for 70 mia. dollar med fem års løbetid var under hammeren, og de røg ud til mæglerne til en rente, der var lidt højere end den i markedet lige inde, hvilket vidnede om en svag efterspørgsel.

Det var omvendt af tirsdagens auktion over toårige statsobligationer for 69 mia. dollar, som blev solgt til en lavere rente.

Næste uge vil dog efter alt at dømme blive endnu mere spændende. Federal Reserve holder nemlig rentemøde, og selv om der ikke ventes nogen bevægelse på renten, så vil investorerne holde øje med bemærkningerne om især inflationen.

Arbejdsministeriet vil også offentliggøre den officielle jobrapport for april, og finansministeriet vil opdatere om sine lånebehov den kommende tid.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag